Mange små vækstvirksomheder valfarter i disse år til de europæiske nabolande for at kunne have rimelige chancer for at skalere deres virksomhed. Det er et stort problem, mener eksperter.
Iværksætterkræfterne er at finde i Danmark, men de politiske beslutninger, der skal gøre det rentabelt at blive i Danmark mangler. Sådan lyder det i hvert fald, hvis man spørger de konservatives erhvervsminister, Mona Juul:
“Vi mangler nogle langsigtede strukturelle ændringer, sådan at danske iværksættervirksomheder har mulighed for at vokse sig store i Danmark.”
Sidste år blev kun én vækstvirksomhed børsnoteret, og netop børsnoteringer kan blive et af grebene til at gøre det mere eftertragtet at etablere sig som mindre virksomhed i Danmark.
Nemt at starte i Danmark
Skatteregler, manglende incitament for risikovillighed og problemer med at skaffe udenlandsk arbejdskraft er nogle af de største benspændere i forbindelse med at gøre Danmark til et land, man som iværksætter har lyst til at blive i.
CSO for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Thomas Hovard er enig:
“Der skal institutionelle kræfter til, før det kan give mening at investere i de helt små virksomheder – for det er en virkelig svær øvelse, når incitamenterne er få,” siger han og tilføjer:
“Vi bør skue til de steder i udlandet, hvor iværksætterne rykker til – Sverige eksempelvis.”
Et af de punkter, hvor vi i Danmark falder af på konkurrencen med Sverige om iværksættervirksomheder, er især lagerbeskatning, iværksætterskat og særligt vilkårene for at have risikovillighed. Det har blandt andet ført til, at 7 ud af 11 vækstvirksomheder rejser ud.
“Kapitalen er en udfordring. I over fem år er bare 7,6% af al nordisk kapital fra Danmark og endnu mindre fra de børsnoterede selskaber,” fortæller Thomas Black-Petersen, adm. direktør i Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder.
Det rammer kun os selv i sidste ende
I Sverige er de lykkes med at skabe strukturelle rammer for at kunne investere i iværksætteri ved hjælp af blandt andet crowdfunding. Ifølge CSO, Thomas Hovard, kunne det blandt andet være en måde at komme problemet til livs.
I dag er processen i at investere i ikke-børsnoterede selskaber simpelthen for omstændigt og forbundet med risici, der er svære at forsvare, når det eksempelvis gælder sin pensionsopsparing.
“Vi beskatter risikovilligheden ud af danskerne, og det rammer kun os selv i sidste ende, for vi mister både virksomheder og arbejdspladser,” fortæller han og efterspørger politisk action.
Iværksætteri har været på tegnebrættet for finansloven i flere år, men uden mærkbare tiltag.
Ifølge Mona Juul er en alvorligt overset problemstilling, som blandt andet skyldes for lav efterspørgsel på nye regler.
“Der er ingen vælgere i det, og det ligger ikke i vores kultur. Det er for risikabelt at kaste penge efter det.” Derfor kan politiske tiltag heller ikke løse problemet alene, mener hun:
“Der skal en ny kultur, hvad angår synet på iværksættere i Danmark.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk