Sommeren i Danmark har i år været usædvanlig våd, og det får nu producent af regn- og spildevandsrør råber nu vagt i gevær, og kalde på mere dokumentation og stop de farlige forurenende stoffer i overfladevandet, inden de ændrede regnvejrsmønstre forurener de danske søer, åer og havmiljøer.
Regnen styrtede ned voer landet hele juli måned, og fyldte søer og vandløb op, og gav os den vådeste juli måned, siden DMI begyndte at foretage sine målinger helt tilbage i 1874.
Tidligere har det reelt kun været muligt at gisne om indholdet af forurenende stoffer i regnvandet, men i dag kan man langt bedre tilpasse og justere metoderne og løsningerne og herved opnå en bedre vandkvalitet med færre skadelige stoffer.
“Det er helt tydeligt, at vi bør tage vores forholdsregler for bedst muligt at kunne behandle og rense de store mængder nedbør, inden det forurener recipienterne,” siger Karsten Højlund, Stormwater Specialist hos producent af regn- og spildevandsrør, Uponor Infra.
i en tilstandsvurdering fra 2019 af vandkvaliteten i de danske vandløb, søer og kystvande kunne man læse, at kun ti procent af danske søer var i såkaldt “god stand, mens tallet for de danske vandløb var hele nede på én procent.
Næste store tilstandsrapport udføres i 2024. Selvom der er sket meget på fem år, halter vi stadig efter vores europæiske naboer, fortæller forsker og forretningsleder ved Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut, Katrine Nielsen.
“Alt tyder fortsat på, at det står skidt til i den danske natur. Selvom der er stor vilje til at gøre noget ved rensningen af regnvandet, kan det være svært for rådgivere og aktørerne ved forsyningsselskaberne at agere i den komplekse, og til tider utilstrækkelige, lovgivning, der er på området,” siger hun.
Derfor har Uponor lanceret et nyt koncept ”Stormwise” til håndtering af regnvand. Konceptet tilbyder løsninger til tilbagehold, magasinering, nedsivning, regulering og ikke mindst rensning af afstrømmet overfladevand.
For Katrine Nielsen at se, er tiltaget et skridt i den rigtige retning, især taget i betragtning, at der generelt er stor forvirring omkring, hvad tiltag fra eks. EU reelt indebærer. Hun finder det derfor helt forståeligt, at mange forsyningsselskaber og rådgivere har været tøvende med at benytte nye teknologier og løsninger i risiko for at komme i klemme i forhold til lovgivningen.
“Nu må vi se, hvad den kommende tilstandsrapport afslører, men jeg er ikke i tvivl om, at der er brug for nye rensningsteknologier og en grundigt defineret fælles model at arbejde ud fra, for at vi for alvor kan komme videre med at forbedre vandkvaliteten i Danmark,” siger hun.