Restaurationsbranchen kæmper med både mangel på arbejdskraft og tilbageholdende forbrugere. Men 80 procent af restauranterne oplever højere omkostninger som den største udfordring for forretningen.kostninger som den største udfordring for forretningen.
Først var det coronaen. Så var manglen på arbejdskraft, og nu er det så de øgede omkostninger, der presser den danske restaurationsbranche, og gør fremtiden uvis for mange.
I en undersøgelse fra HORESTA svarer hele 82 %, at de netop de høje omkostninger er den største udfordring i hverdagen og det, der truer forretningen mest nu og her. Branchen har i sig selv et meget højt forbrug af energi, og sammenlagt med de også stigende udgifter til løn og råvarer, er det med til at presse de enkelte virksomheder.
“Branchen har været under et meget stort pres længe. Inflationen, energi- og råvarepriserne æder simpelthen af bundlinjen hos mange restauranter. Derfor er det helt naturligt, at det er den største udfordring for virksomhederne. Men hvis der er én ting, vi har lært om branchen de seneste fire år, så er det, at den aldrig giver op,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA.
Lyt også til
Ser vi på listen over de største udfordringer i branchen, indtager øgede omkostninger en klar førsteplads, og først nede på en femteplads, med 30,7 %, kommer manglen på arbejdskraft, der ellers også har været et meget stort og tilbagevendende tema for branchen.

