De seneste to år er antallet af unge, der ikke uddanner sig straks efter folkeskolen, steget med 31 procent. Skoleforsker mener, at mere praktisk undervisning kan afhjælpe skoletrætheden, men det har lange udsigter, selvom erhvervslivet kræver hurtig handling.
Det står på flere områder skidt til med den danske ungdoms tilknyttelsen til både arbejdsmarkedet og uddannelse.
Omkring 40.000 unge er hverken i job eller under uddannelse, og nye tal fra fra Danmarks Statistik viser, at de seneste to år er antallet af unge, der vælger ikke at gå videre i uddannelsessystemet direkte efter folkeskolen, vokset med 31 procent. Antallet af elever, der ikke har påbegyndt en uddannelse 3 måneder efter at have afsluttet folkeskolen, er vokset fra 7000 elever i 2020 til 9200 i 2022 og udgjorde henholdsvis 9,9 procent af alle elever i 2020 og 12,9 procent i 2022.
I det danske erhvervsliv, hvor man i stigende grad mangler uddannet arbejdskraft, er udviklingen alt andet end opløftende.
“Det er en rigtig dårlig nyhed. Erhvervsuddannelserne kæmper i forvejen en hård kamp med at tiltrække elever, og hvis de mere praktiskorienterede elever nu er blevet kørt så langt ud på et sidespor i folkeskolen, at de helt ender med at give op på mere skolegang, så er vi gået fra slemt til værre, siger Liselotte Christensen, HR og kommunikationschef for XL-BYG.
Hun slår samtidig fast, at det fra politisk side bør være en bunden opgave at få de unge i gang med en eller anden form for uddannelse, inden de ender med at ryge helt ud af uddannelsessystemet.
Mere praktisk tilgang
Skal der ske en reel ændring i de unge lyst og vilje til at uddanne sig videre efter folkeskolen, skal der ifølge skoleforsker Louise Klinge, skabes en langt mere praktisk undervisning i de danske skoler.
“Det er muligt, at de unge, der har siddet hjemme under nedlukningerne, har haft brug for en pause og en resocialisering, hvilket kan være med til at forklare tendensen. Men de seneste ti år har man haft stort fokus på læringsmål, test og præstation, og det understøtter hverken læringslyst eller trivsel,” siger Louise Klinge.
Hun påpeger samtidig, at forskningen peger på, at man faktisk godt kan få alle med, hvis undervisningen bliver sansende og skabende.
“Det er godt, at man er i gang med at se på det og sigter mod en omstilling, men det vil tage år at implementere,” siger hun.
Hvis det lykkes at skabe en mere praktisk orienteret tilgang til undervisningen i skolen, så bør det ifølge Louise Klinge ikke gøres således, at eleverne også skal vurderes på akademiske færdigheder, da dette vil skade den enkelte elevs læringslyst.
Den bekymring deler man hos XL-BYG, hvor man udtrykker behov for en indsats nu.
“Vi har snakket om det her i alt for mange år, uden at politikerne har gjort noget ved det. Skoletræthed rammer oftest praktisk intelligente børn og unge. Og når forskningen endda viser, hvad der skal til for at løse udfordringerne, så bør der blive handlet. Vi kan ikke vente i yderligere en årrække på nye politiske mål og planer, i erhvervslivet står vi jo og skriger på netop den gruppe unge mennesker,” siger Liselotte Christensen.