Der bliver kommunikeret bæredygtighed på alle hylder, men den danske tekstilbranche kæmper med greenwashing og greenhushing – og kalder på flere konkrete hjælpeværktøjer.
Bæredygtigt, klimavenligt, CO2-neutral og mange andre lignende ord ses i dag i snart sagt alle sammenhænge, og desværre også i sammenhænge, hvor det enkelte ord ikke rigtigt hører hjemme.
Ifølge en rundspørge foretaget af Dansk Mode & Textil på tekstiltemadagen, har 88 procent af respondenterne en bæredygtighedsstrategi og samtidig svarede 67 procent, at de mangler flere konkrete værktøjer for at kunne komme i mål med omstillingen.
”Tekstilindustrien har den fjerdestørste påvirkning på klima og miljø i EU, og tekstilsektoren er udpeget til en såkaldt højriskosektor hvor risikopotentialet for både mennesker og miljø er særlig stort, men – heldigvis – også til en sektor, der har et højt potentiale for omstilling til mere cirkulær økonomi,” siger Michelle van Velthoven Utzon-Frank, bæredygtighedsrådgiver i Dansk Mode & Textil.
Svært at gå forrest
Der har de seneste år været et stigende antal klager over modevirksomheders brug af klima-, miljø-, og bæredygtighedsudsagn. Det har ifølge Branchebladet TØJ fået Forbrugerombudsmanden til at øge sit fokus på netop greenwashing.
“Ordet ”bæredygtig” er virkelig svært at bruge i markedsføringen. Det er jo fordi, det er et ord, der rummer rigtig mange ting. Det er virkelig svært at dokumentere, at noget er bæredygtigt; det vil kræve, at man som virksomhed skal have flyttet sig virkelig markant i forhold til næsten alle FN’s 17 verdensmål og er langt foran sine konkurrenter. Og det er der meget få, der er,” siger Christian Poll, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.
Tøjvirksomheden DILLING valgte i 2010 at blive certificeret med Svanemærket som en del af deres miljørejse. Valget faldt på Svanemærket, fordi det er et officielt miljømærke og et af verdens skrappeste. Certificeringen har udfordret, men samtidig været en hjælpende hånd i en svær omstilling:
”Det er svært at gå forrest. Det er omfattende og ressourcekrævende, at man skal dokumentere at alle led i processerne lever op til Svanemærkets krav. Men det er også en kæmpe fordel. Vi bliver skærpede i den måde, vi arbejder på, og vi bliver bedre, fordi vi bliver tvunget til at arbejde med hele vores fremstilling og værdikæde. Med Svanemærket har vi én at holde i hånden i forhold til at være ambitiøse og mindske vores miljøaftryk,” siger Morten Dilling, adm. direktør i DILLING.
Til tekstiltemadagen hos Dansk Mode & Textil fortalte flere af de tilstedeværende samtidig, at de er begyndt at holde igen med at kommunikere om deres grønne tiltag, da de frygter at komme på kant med lovgivningen eller blive beskyldt for netop greenwashing. Til denne problematisk gav Christian Poll havde følgende råd.
”Lad være med at lyve, undlade vigtig information eller overdrive. Oplysninger skal være relevante, og grønne påstande skal kunne dokumenteres, fx gennem en livscyklusvurdering (LCA) eller en certificeringsordning. Vær specifik og konkret om jeres initiativer, og fortæl hvor I gør en forskel i forhold til andre.”
I podcasten Bæredygtig Business, kom redaktør og journalist på Sustain Report, Henrik Munksgaard, i med i alt syv såkaldte Greenawashing-synder, når det gælder ”grøn” kommunikation.
- Kun kigge på et lille hjørne af sin forretning og så fremhæve det som et argument for, at virksomheden er blevet meget grønnere
- ”Vi er på en rejse” – virksomhederne skal kommunikere resultater i stedet for ambitioner og målsætninger
- Mærker og certifikater – Henrik opfordrer til at kigge på, hvad det egentlig er, der bliver målt på og hvorvidt det er tredjepartscertificeret. Du kan i øvrigt med fordel lytte til episoden kaldet ”38 mærker du kan stole på”
- ”Cirkulært” – princippet er godt, men det bliver brugt i flæng. Hvis noget skal være cirkulært, skal det være lavet af genanvendte produkter OG så skal det samtidig være genanvendeligt
- LCA’er og EPD’er – Livscyklusvurderinger og miljøvaredeklarationer. Fint at sige, at man har dem, men i bund og grund handler det jo om indholdet i dem. At have en LCA i sig selv, er ikke nødvendigvis et argument for, at noget er grønt
- Klimakompensering. Henrik Munksgaard mener, der kan være klimaværdi i visse projekter, men opfordrer i stedet virksomhederne til at tage fat i kerneproduktionen og reducere klimabelastningen der
- Det visuelle. ”Blå himmel, grønne farver, børnetegninger” etc. Det gør ikke virksomhedens produkt grønnere, at du visuelt kommunikerer det, som om det er grønt