Der kommer stadig flere regler og love i Danmark, og byrden ved det støt stigende bureaukrati koster samfundet og virksomhederne milliarder. Hos CEPOS vil man nu have staten til at fjerne to regler, hver gang den indfører én ny.
Tidligere på ugen viste en undersøgelse fra Dansk Industri (DI), at såkaldt byrdefuld lovgivning rettet mod erhvervslivet er steget med over 60 procent de seneste 20 år.
Samtidig vil en række nye reguleringspakker fra EU betyde, at erhvervslivets omkostninger vil stige til minimum 40 milliarder kroner – penge de i stedet kunne have brugt på at udvikle deres forretning og skabe nye eksportindtægter og job.
Hos CEPOS har man nu sat sig for at gøre noget ved de de bugnende danske lovbøger, og har med udspillet om et ‘bureaukratiloft’, sat sig for at vise, hvordan en afbureaukratisering af af samfundet kan finde sted. Målet er at sænke antallet af regler med mindst 25 procent i løbet af bureaukratiloftets første tre år.
“Ser vi mod British Columbia, så lykkedes de med at sænke deres regelbyrde med omkring 40 procent ved hjælp af et lignende tiltag, så vi ved, at det kan lade sig gøre. De var i samme situation som Danmark med alt for mange unødvendige regler,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, og vært på podcasten, Regelstaten.
Skader væksten
Ser vi på dansk lovgivning anno 2023, så er det ikke alle landets love, der er bestemt fra Christiansborg. Et ukendt antal love har deres udspring i EU, hvorfra 850 nye regulatoriske forpligtelser ifølge undersøgelsen fra DI er kommet i tidsrummet 2017 til 2022.
“Èn udfordring ved at sænke regelbyrden i Danmark med 25 procent er, at vi ikke ved præcis, hvor meget lovgivning der kommer fra EU. Derfor fremlægger vi også med udspillet en metode for, hvordan vi får helt præcise tal på dette, så danskerne også kan se hvor meget lovgivning, der kommer fra Bruxelles,” siger Jonas Herby.
Målet med bureaukratiloftet er også, at det skal reducere de administrative byrder hos virksomheder, det offentlige og borgerne med samlet set mindst 15 mia. kr. om året samt de samfundsøkonomiske omkostninger med mindst 15 mia. kr. om året.
“Det er i dag et lovkrav, at eksempelvis en vinduespudser skal bruge sin tid på at udfylde spørgeskemaer til Danmark Statistik omkring, hvor mange medarbejdere han har og alle mulige andre ting. Der er et hav af den slags krav til virksomhederne, og det tager meget tid fra det arbejde, de har sat sig i verden for at udføre. Dermed falder produktiviteten og væksten,” siger Jonas Herby.
Undersøgelsen fra DI viser, at regelmængden også er steget markant i Danmark alene. Mens der i 2001 var 6.168 gældende love og bekendtgørelser er tallet steget til cirka 10.049 gældende love og bekendtgørelser 1. januar 2023. Det er en stigning på 63 procent.
“Det ser virkelig voldsomt ud, men det, der gør mest indtryk er, når jeg snakker med vores medlemmer, der fortæller om konkrete oplevelser med den tid de må bruge på bøvl og byrder i hverdagen – i stedet for på at drive deres forretning, skabe vækst, eksportindtægter og nye arbejdspladser,” siger Kim Haggren, videdirektør i DI.
Lovgivning er samtidig ikke noget, der opstår ud af den blå luft, og samtlige af de mange regler og love, der findes i Danmark, er blevet sat i verden af en eller anden grund. Nogle regler er skabt for at sikre, at folk betaler deres skat, andre for at vi ikke kommer til skade i trafikken, og andre igen for at sikre os som forbrugere.
“Det overordnede problem med den enorme regelbryde, vi har i Danmark, er, at gevinsterne ved mange af disse love ikke står mål med omkostningerne. Og hovedparten af reglerne er aldrig blevet evalueret. Joe and the Juice må ikke kalde en juice for ‘Hangover Heaven’, da politikerne har ment, at det kan få folk til at tro, det kan kurere tømmermænd. Den slags regler – ja, man kan vel kalde det tåbeligheder – skal virksomhederne bruge tid og penge på at forholde sig til,” siger Jonas Herby.