Mængden af administrative byrder for erhvervslivet sætter nye rekorder, og ifølge Dansk Industri, er byrdefuld lovgivning rettet mod erhvervslivet steget med over 60 procent de seneste 20 år. Det koster dyrt for virksomhederne, men ifølge eksperter vil der kun komme flere regler i fremtiden.
Regler, love og regulativer. Både i Danmark og EU er mængden af love og regler vokset støt de seneste mange år. Faktisk er der siden 2001 kommet i omegnen af 4000 nye love og bekendtgørelser til verden i den danske lovgivning alene, så der i dag er 10.049 gældende love og bekendtgørelser 1. januar 2023. Det er en stigning på 63 procent i forhold til 2001.
Læg dertil de 850 nye regulatoriske forpligtelser fra EU, der er kommet til i perioden 2017 til 2022 – i alt 5422 siders regulering fordelt over 80 forordninger og 36 direktiver. Samtidig vil en række nye reguleringspakker fra EU ifølge Dansk Industri (DI) betyde, at erhvervslivets omkostninger vil stige til minimum 40 milliarder kroner.
“Vi har nået en øvre grænse for hvad især de små og mellemstore virksomheder, som er rygraden i danske erhvervsliv, kan kapere. Det er simpelthen gået amok. Skiftende regeringen har lovet at bekæmpe bureaukratiet, også denne nuværende. Nu er det på tide at ordene bliver omsat til konkret handling,” siger vicedirektør i DI, Kim Haggren.
Stopknappen mangler
På CEPOS sidder specialkonsulent Jonas Herby, han er i regulering med fokus på konsekvenserne af den omfattende regulering af danskernes dagligdag, herunder betydningen for virksomhedernes omkostninger. Derudover er han vært i podcasten, Regelstaten, der tager et kritisk syn på alle de mange regler og love, det danske samfund og de danske virksomheder er underlagt.
Han ser to mulige forklaringer på, at regelbyrden her til lands bliver ved og ved med at stige.
“Politikerne siger om og om igen, at de vil bureaukratiet til livs, men der sker ingenting. Det kan skyldes, at de enten ikke mener det, de siger, eller også at de ikke magter opgaven. Der er ingen mekanismer mod skabelsen af flere regler og ingen mekanisme til afskaffelse af dem. Og så er der det faktum, at afskaffelse af regler er afskaffelse af magt, og det kan være svært for politikere,” siger han.
Samtidig mener han, at det opstår helt andre utilsigtede problemer i kølvandet på alle de mange regler, der kommer til. For myndigheder vil i sidste ende ikke selv magte at håndhæve dem, og kan have svært ved at finde ud af, hvad der reelt er lovligt og ulovligt.
“Derudover er der den udfordring, at fjerner man som minister nogle af de mere tåbelige regler inden for eksempelvis fødevareområdet, og der så kommer en møgsag, så har man skabt et stort problem for sig selv, og det er de færreste politikere interesseret i,” siger Jonas Herby.
Ser vi mod EU, hvorfra der som nævnt er kommet over 850 nye regulatoriske forpligtelser siden 2018, har man i Bruxelles nu fremlagt et mål om reduktion af administrative byrder på 25 procent.
“Desværre mangler vi stadig at se, hvordan dette mål konkret skal blive indfriet – alt i mens EU fortsat kommer med ny administrativt tungt lovgivning ud. Vi forventer, at Kommissionen snart kommer med et mere konkret udspil, som vi glæder os til at se,” siger Kim Haggren.
Hos CEPOS har man også et udspil med forslag til en sænkelse af den danske regelbryde i støbeskeen, men spørger man Jonas Herby er han ikke videre optimistisk omkring, at danskerne og de danske virskomheder vil få færre love og regler at forholde sig til i fremtiden.
“Det tror jeg ikke, nej. Man skal huske, at der kommer ingen regler, uden at nogen har bedt om den. Der mangler et konkret system for at holde regelbyrden nede, og det har vi ikke i dag i Danmark.”
Ifølge Kim Haggren bør den danske regering se mod et land som Finland, der har fremlagt en ambitiøs plan for en reduktion af byrderne for finske virksomheder. Helt konkret har de et mål om at fjerne 300 stk. erhvervsbelastende lovgivning, og de andre nordiske regeringer er på vej med tilsvarende konkrete målsætninger.
“Vi kan med fordel i Danmark kopiere initiativerne fra Finland såvel som EU’s mål om reduktion af byrderne. Det er nødvendigt så vores virksomheder ikke sander til i byrder.”