Danske RE-ZIP, der har skabt er retursystem til e-handelsemballage som gør det muligt for webshops at bruge deres forsendelsesemballage igen og igen, har haft særdeles travlt i 2022. Først landede de millioner i en kapitalindsprøjtning, og siden har de udrullet deres koncept i flere lande. Nu er de klar til næste skridt.
Bæredygtighed og genbrugelighed er blevet et stadigt større emne i 2022, og det har været vand på møllen hos RE-ZIP, der selv driver retursystemer i Danmark og gennem partnere i udlandet.
På baggrund af dette koncept fik man i starten af året en større millionindsprøjtning via en investeringsrunde. Pengene herfra er blevet brugt en lang række steder, bl.a. på at udrulle konceptet endnu bredere i Danmark, hvor man har bl.a. DAO og Postnord som partnere på den logistiske del. På samme måde er man med gode partnere i ryggen gået ind i markeder som Polen, Østrig og England.
“Hele vores koncept er sådan set meget simpelt. Vi skal genbruge langt mere af al den emballage, vi som forbrugere modtager når vi handler på nettet. Det hele skal gentænkes, men det kræver de rigtige systemer, før vi som forbrugere kan gøre det. Det er det, vi leverer,” siger Bo Boddum, CEO i Re-ZIP.
I sidste uge kom EU-forordningen om pakkedirektiv, som gør, at virksomheder skal tilbyde en vis mængde genbrugelige alternativer til deres kunder.
Bo Boddum, CEO i Re-ZIP.
Flere partnere
At revolutionere den måde, vi bruger og genbruger emballage på, kræver de rette systemer for at kunne realiseres. Derfor har en betydelig del af arbejdet i 2022 også været helliget at opgradere de it-systemer, der skal hjælpe forbrugerne med at returnere den emballage, de får ind ad døren.
Det hele foregår via en app, der skal hjælpe og guide forbrugeren. Appen giver forbrugeren en voucher, der både er en lille belønning for returneringen og derudover giver en lille bonus ved næste køb i den anvendte webshop.
“Det kræver en stor digital infrastruktur, da kunden altid skal kunne blive guidet til det nærmeste returpunkt, hvor end personen er. Disse punkter er en vigtig brik i vores forretning, for eksempelvis kan et supermarked være returpunkt, da de dermed får en ny kunde i butikken. Jo mere vi vokser, jo mere attraktivt kan dette potentielt blive,” siger Bo Boddum.
I løbet af året er flere partnere blevet en del af RE-ZIP, der også er blevet rullet ud i andre lande, hvor der også sættes permanente partnerskaber op, der skal sikre logistikken og returpunkter for aflevering af brugt emballage.
Kigger mod nord
Mens det snart forgangne år er blevet brugt på at gøde jorden for fremtiden, så bliver 2023 året, hvor mange nye projekter og planer skal implementeres og føres endeligt ud i livet på tværs af Europa.
Der er hos RE-ZIP planer om at ekspandere yderligere, og drømmen er, at man i det kommende år kan sætte sig på resten af de nordiske markeder.
“Vi skal fortsætte med at udvide vores samarbejder med nye webshops og nye logistikvirksomheder, der kan gøre brug af vores koncept ved at modtage vores emballage i deres pakkeshops, så det derfra kan komme tilbage til webbutikkerne,” siger Bo Boddum.
Han mener, at RE-ZIP, udover at producerer emballagen, skal fungere som limen i hele genbrugelsesamarbejdet, der holder hele systemet sammen rent digitalt.
“Vi facilitere samarbejdet mellem webshops og forbrugere. Vi skal sælge software og emballage, resten skal sådan set foregå direkte mellem forbrugeren og webshoppen.”
Nye vinde fra EU
Det er ikke bare den stigende efterspørgsel og opmærksomhed hos forbrugerne, der peger i RE-ZIPs retning, når vi ser mod de kommende år.
Også fra EU blæser nye genbrugelige vinde, der skal være med til at sikre mere bæredygtighed i fremtiden.
“I sidste uge kom EU-forordningen om pakkedirektiv, som gør, at virksomheder skal tilbyde en vis mængde genbrugelige alternativer til deres kunder. Det gælder både fysisk og i online handel som er vores kerneområde,” siger Bo Boddum.
Samtidig nævner han det udvidede producentansvar, som han regner med, vil være med til at øge interessen for virksomheder som RE-ZIP i de kommende år, da dette vil gøre det dyrere for virksomheder at bruge engangsemballage.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk