En ny brintaftale er landet i Danmark, og en række organisationer håber nu, det vil sætte skub i et dansk brinteventyr, men aftalen modtages med både ros og kritik.
Med Nordsøen i ryggen har Danmark et unikt potentiale for at producere nok strøm til 30 mio. husstande, som også kan bruges til at producere grøn brint, der både kan hjælpe den tunge industris grønne omstilling og blive til grønne brændstoffer til bl.a. luft- og skibsfarten.
Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om rammerne for en mulig investering i et brintrør gennem Jylland til Tyskland. Det er en investering på omkring 15 milliarder kroner. Men spørger man Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energi-produktion i Green Power Denmark, er det er ikke lykkedes at få en garanti fra regeringen for, at brintrøret bliver bygget.
“Når vi vil bygge en bro, så kræver vi jo ikke, at bilisterne forpligter sig til at betale for at køre på broen 10 år ud i fremtiden, uden de reelt ved, om broen bliver bygget. Men det er desværre lidt dét, man lægger op til nu. Uanset om det er byggeri af broer eller brintrør, er staten selvsagt nødt til også at påtage sig en risiko. Men så langt går aftalen om brintrøret desværre ikke,” siger han.
Han glæder sig over, at myndigheder og virksomheder nu kan gå videre i dialogen om et brintrør. Men det bliver ikke nemt for virksomhederne at gå i banken og låne penge med denne aftale i hånden.
“Hvem vil låne dig milliarder af kroner til at bygge havvindmøller, hvis du ikke har sikkerhed for, at du kan afsætte energien, de producerer? Jeg håber, at aftalen er så klar for virksomheder og investorer, at de kan løbe risikoen,” siger han.
Hos Brintbranchen understreger direktør, Tejs Laustsen Jensen, at den danske brintindustri naturligvis skal og vil påtage sig et ansvar for den kommende infrastruktur, men at risikodelingen mellem branchen og staten er skæv.
”Det er vigtigt at understrege, at den danske brintinfrastruktur betales af brugerne selv. Derfor er det også ærgerligt, at risikodelingen mellem branchen og staten er endt som den er. F.eks kan kapacitetskravet, hvor brintproducenter på forhånd skal give et brugertilsagn på 1,4GW blive en hæmsko for udviklingen. Det kan have en negativ indflydelse på ikke bare brintproduktion, men også potentielt havvindsudbygningen.”
Med aftalen lyder startskuddet til et dansk brinteventyr, som man hos Dansk Industri længe har efterspurgt, da det er helt afgørende for den grønne omstilling, arbejdspladser, udvikling i lokalsamfund og ikke mindst for Danmarks relation til Tyskland.
“Brintrøret er en forudsætning for at Danmark kan blive et klimaneutralt samfund med en grøn industri, som skaber masser af grønne arbejdspladser og vækst. Derfor er der stor interesse for brintrøret – både blandt virksomhederne, men også i de kommuner i Jylland, der får et brintrør i baghaven,” siger Troels Ranis, direktør for DI Energi.