Forventningerne til fremtiden er ikke just optimistisk hos mange danske hoteller og overnatningssteder. Her frygter man, at de kommende måneder vil byde på faldende omsætning.
Pengene er blevet mindre værd, og danskerne mærker et stigende økonomisk pres i forhold til stigende priser og inflation. Det mærker man også i den danske hotelbranche, hvor pessimismen også har indfundet sig.
Således viser nye tal fra Danmarks Statistik, at hele 52 % af landets overnatningssteder forventer faldende omsætning de næste tre måneder, mens kun 5 % tror på en stigning, da de blev spurgt i januar.
”Forventningerne blandt overnatningsstederne er uden tvivl farvet af den generelle økonomiske usikkerhed, inflation og ændrede forbrugsvaner. Og tallene viser, at hotellerne forventer, at det holder ved de kommende par måneder,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA, der også har gennemført sin egen medlemsanalyse, hvor størstedelen af hotellerne også forventede et svært første kvartal af 2023.
I årene op til pandemien var der ca. lige mange, der forventede vækst som fald, når Danmarks Statistik tog temperaturen på hotelerhvervet i årets første måned. Det tal ser altså ganske anderledes ud i dag.
”Når det er sagt, så bliver forventninger ikke altid til virkelighed. Vi stadig en optimisme, når det kommer til forsommeren og højsæsonen, hvor den internationale rejseaktivitet samt lave energiregninger til danskerne forhåbentlig igen vil skabe masser af aktivitet i vores fantastiske erhvervet,” siger Jonas Kjær.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

