Hackerne havde travlt som sjældent set i 2023, hvor mange danske virksomheder kæmpede for at holde dem ude af systemerne. Nye tal viser dog, at alt for mange danske virksomheder er dårligt forberedte på hackernes angreb.
At holde hackere og andre cyberkriminelle ude af sin virksomheds systemer eller data, kan være et fuldtidsarbejde for de fleste, og i 2023 oplevede mange danske virskomheder, at angrebene blev hyppigere og stadigt mere nytænkende.
Ifølge en ny rapport fra Digitaliseringsstyrelsen er især de danske SMV kan få alvorlige problemer, hvis hackerne retter skytset mod dem. Ifølge rapporten kan der nemlig konkluderes, at hele 35 procent af danske SMV’er har et for lavt sikkerhedsniveau på den digitale front set i sammenligning med deres risikoprofil.
Deerudover lever 16 procent af de SMV’erne stadig ikke op til de helt basale IT-sikkerhedstiltag; nemlig at få opdateret deres software jævnligt og at tage backup af data, så man er sikret at kunne arbejde videre, såfremt uheldet er sket.
Ser vi på grundene til, at SMV’erne kæmper med it-sikkerheden, skyldes det ifølge rapporten, at flere ting. Hele 93 procent kæmper med manglende viden og indsigt i IT, mens 83 procent svarer, at de har svært ved at finde medarbejdere.
Især problemstillingen med manglende viden, kan Søren Schmidt-Christensen, direktør i Skiltefabrikken.nu, nikkende genkendende til.
“Vores største udfordring er, at vi ikke ved, hvad vi ikke ved omkring cybercrime. Derfor bruger vi vores netværk rigtig meget og prøver at blive klogere på gode løsninger. Hackerne tæppebomber virksomheder som vores, og der skal ikke meget til, før de kommer indenfor, men man kommer langt med omtanke og med at holde sine medarbejdere skarpe på, hvad de skal holde særligt øje med.”
Læser man i årsrapporten fra Nationalt Center for IT-Kriminalitet viser den , at der i alt blev anmeldt 35.254 hændelser indenfor it-kriminalitet i 2023. Ifølge Henrik Sedenmark, fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv, dokumenterer denne rapport, at megen kriminalitet flytter på nettet, og det er ikke kun almindelige borgere, der bliver udsat for svindlen.
“Virksomhederne bliver i stigende grad udsat for svindel uanset om det er svindel med kortoplysninger, CEO-fraud eller cyberangreb med krav om løsesum. Det understreger behovet for, at virksomheder overalt i erhvervslivet bør tjekke op på deres sikringsforanstaltninger.”