57-årige Søren Nielsen fra Odense har netop afsluttet den syv måneder lange uddannelse som certificeret mentaltræner hos Lyngemetoden og er nu klar til at hjælpe andre med at opnå mental balance og styrke i hverdagen.
“Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at tage kontrol over deres tanker og skabe mental balance. Gennem Lyngemetodens metakognitive værktøjer kan jeg tilbyde et struktureret forløb, der giver konkrete redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer,” siger Søren Nielsen, der selv har haft en svær periode med stress og symptomer på depression.
Han valgte at tage kontrollen tilbage over sit eget liv ved at søge om optagelse på mentaltræneruddannelsen.
“For mig har der altid været en kæmpe motivation i at hjælpe og guide andre. På mange måder er det det, jeg har gjort igennem de seneste 30 år som erhvervsdrivende, så det var meget meningsfuldt for mig at uddanne mig som mentaltræner, og samtidig blev det min egen vej ud af overtænkning, bekymringer og symptomer på stress og depression,” siger Søren Nielsen.
Uddannelsen til certificeret mentaltræner hos Lyngemetoden varer minimum syv måneder og er tilrettelagt fleksibelt, så den kan passes ind i et aktivt liv med fuldtidsarbejde og familie.
“Vi oplever en stor efterspørgsel på kompetente og passionerede mentaltrænere, der brænder for at gøre en forskel for andre. Vores uddannelse giver deltagerne de nødvendige værktøjer til at skabe positiv forandring både i deres eget liv og i andres,” siger Jessica Mendoza Lynge fra Lyngemetoden.
Lyngemetoden arbejder med metakognitive teknikker og tilbyder blandt andet foredrag, podcast og gratis webinarer med fokus på mental sundhed og succes.

