Siden 2018 er der sket en mangedobling i antallet af sager, der omhandler ulovlig kosmetisk virksomhed. Det møder skarp kritik fra brancheformand, der savner handling fra myndighederne.
Gennem de seneste fem år er antallet af sager om ulovlig kosmetisk virksomhed mangedoblet i Danmark, og det er ikke bare dårligt for den kosmetiske branche som helhed, det kan også have meget store personlige konsekvenser for dem, der fejlbehandles.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed steget fra 17 sager i 2018 til 282 sager i 2022, og det får nu Sarah Crone, formand for Brancheforeningen for Kosmetiske sundhedsautoriserede klinikker og medejer af Cosmo Laser, til at kalde på indgriben fra myndighederne.
“Det er stærkt problematisk, at klinikker kan slippe afsted med fejlbehandlinger og manglende professionalisme uden omkostning. Det vækker stor frustration både i branchen og blandt patienter, at myndighederne fortsat skyder ansvarsplaceringen til hjørne, og jeg savner større initiativ og nu og her-handling,” siger Sarah Crone.
Blandt dem, der har oplevet fejlslagne kosmetiske indgreb, er 34-årige Maja Sofie Borre fra Holbæk.
“Jeg har blandt andet fået lavet gummy smile, som skulle skjule mit tandkød, men endte med en læbe, der hang ned over mine tænder. Mine læber har været ekstremt opsvulmede efter alt for meget filler. Jeg har fået en heksehage efter forkert sprøjtning af botox. Ved fjernelsen af mine panderynker begyndte mine øjenbryn også at hænge i hver side,” siger hun.
Mærkningsordning er vejen frem
Sarah Crone mener, at skønt branchen som helhed er nået meget langt i forhold til 1990’ernes tilgange og teknologiske muligheder, så er der i dag et stort behov for opsyn og kontrol med klinikkerne.
“Der er behov for en større kontrol med de danske kosmetiske klinikker og en omfattende og struktureret gennemgang af klinikkerne såvel som retningslinjerne, der udstikkes. Jeg savner større bøder, flere advarsler og i de værste tilfælde, at klinikrettigheden fratages,” siger hun.
Derudover foreslår Sarah Crone en smiley-ordning, der kan være med til at vejlede kunderne til at finde den rette klinik.
“En brugervenlig app kunne også med fordel supplere Autorisationsregisteret – her kunne man ved en QR-kode på klinikdøre få oplysninger om eksempelvis behandlere, lægeansvarlig og eventuelle påtaler.”