I Danmark er der en gennemsnitlig lønforskel på 10,4 procent mellem mænd og kvinder på det private arbejdsmarked, viser analyse foretaget af fagforeningen Lederne. 5,7 procent af lønforskellen kan ikke dokumenteres. Chefredaktør på Økonomista, Mille Skjold Madsen, kommer med tre bud på grunden bag.
Tilbage i 1975 vedtog et EU-direktiv, at der skulle indføres en ligelønslov, som i 1976 blev en sådan lov da også vedtaget i Danmark. Men i dag – næsten 50 år senere – kan man stadig læse i statistikkerne, at ligelønnen ikke er blevet implementeret alle steder på det private danske arbejdsmarked.
For i forbindelse med kvindernes internationale kampdag udgav Fagforeningen Lederne en analyse, som kaster et lys på lønforskellen mellem kønnenes lønsedler.
Undersøgelsen viser, at der mellem mænd og kvinder i den private sektor er en lønforskel på 5,7 procent, som ikke kan forklares ud fra hverken fakta eller tal. De resterende 4,7 procent har en naturlig forklaring såsom erhvervserfaring, barsel etc.
Mille Skjold Madsen har arbejdet med finansstof i næsten 10 år. I dag er hun fungerende chefredaktør på magasinet Økonomista, som hun stiftede tilbage i 2020. Magasinet beskæftiger sig med økonomi, der samtidig henvender sig specifikt til kvinder. Magasinet udkommer 4 gange årligt og er netop aktuel med deres 11. udgivelse.
Hun kommer her med tre bud på, hvorfor hun tror, kvinder får lavere løn på det private arbejdsmarked.
En ubevidst bias
”Når vi ser på lønforskelle mellem kønnene, er der ikke én enkelt årsag, men en kompleks sammensætning. En af dem er blandt andet, at vores ubevidste bias kan have betydning for, hvordan vi ser forskelligt på mænd og kvinder.
Studier viser, at kvinder kan opfattes som grådige, når de beder om mere i løn, hvor mænd anses for handlekraftige. Denne ubevidste bias i vores opfattelse påvirker desværre kvinders muligheder for at forhandle en retfærdig løn.”
Psykisk pres
”Studier viser også, at kvinder står over for et øget psykisk pres på arbejdspladsen, hvilket kan føre til flere sygemeldinger og i sidste ende begrænse mulighederne for lønforfremmelse.
Selvom dette selvfølgelig er spekulationer, er det en faktor, der ikke kan overses i diskussionen om lønforskelle.”
Subtil diskrimination
”Herudover står kvinder ofte over for mikroaggressioner, som er subtile former for diskrimination, der påvirker selvværdet og arbejdsmiljøet.
Disse små stikpiller, såsom nedladende bemærkninger eller insinuationer, kan ophobe sig og underminere kvinders professionalisme og selvrespekt på arbejdspladsen.”