Det danske sprog er et af de mest kønnede i verden, og det har konsekvenser af vores opfattelse af hinanden, af magten og vores muligheder i livet. Det mener kunstner og forfatter Marie Thams, der gerne vil tage et opgør med sprogets kønnede former.
Sproget har magt til at forme både vores selvopfattelse og vores plads i verden, og derfor er det ifølge kunstner og medforfatter til bogen Person, Marie Thams, også problematisk, at det danske sprog er blandt de mest kønnede i verden.
Det ser vi bl.a. i ord som formand, målmand, styrmand og alle de andre betegnelser, der i dag lige så vel kan være en mand som en kvinde.
“Sproget går ind og formgiver både, hvordan vi ser os selv, hvordan vi forholder os til os selv, hvor vi ser os selv i verden, og hvor vi ser, at vi kan gøre os gældende,” siger hun i podcasten, Kapitlet.
Ufrivillig diskrimination
Kapitlet, der udgives af erhvervsmediet Marketconnect, tager udgangspunkt i bøger om samfund, erhverv og ledelse, og i den forbindelse besøgte Marie Thams Kapitlets studie til en snak med redaktør Klaus Thodsen.
Bogen Person omhandler emner som sprog, ligeværd og magt, og bogen er sat sammen af tekster fra en lang række kunstnere, meningsdannere og andet, såsom Merete Pryds Helle, Nazila Kivi og Marie Thams selv, der har skrevet om netop det meget kønnede danske sprog.
“Udgangspunktet har traditionelt været, at det var en mand, der sad i Folketinget, og en mand, der var formand. Det har været normen, men sådan behøver det ikke at være længere. For at ændre dette er det afgørende, at definitionsretten bliver bredere fordelt, så alle – uanset køn – kan definere deres rolle ud fra deres personlige og faglige kompetencer,” siger hun.
Der opstår en ufrivillig diskrimination, når vi fastholder kønnede betegnelser og insisterer på, at sådan skal det altid være.
Marie Thams, kunstner og forfatter.
Selvom det i dag er de færreste, der er i tvivl eller uenige i, at både mænd og kvinder kan sidde i Folketinget eller være forperson i foreningslivet, er der ifølge Marie Thams stadig behov for at ændre sproget, så det ene køn ikke har sproglig forrang over det andet.
“Der opstår en ufrivillig diskrimination, når vi fastholder kønnede betegnelser og insisterer på, at sådan skal det altid være. Udviklingen sker meget langsomt, men sproget spiller en vigtig rolle. Sprog påvirker ikke kun, hvordan vi kommunikerer med andre, men også vores egen selvopfattelse, værdifølelse og selvværd,” siger hun.
At sproget er en kompleks størrelser, hvor vi også tit blander kønnene sammen, når vi skal beskrive det enkelte menneske, er ingen hemmelighed. Vi kender alle sammen ord som ‘tøsedreng’ og ‘drengepige’, men også her er der klare forskelle på, hvad der er positivt og negativt, og ifølge Marie Thams er der langt flere negativt ladede ord, der knytter sig til det at være kvinde.
“Det er positivt at blive kaldt en drengepige, mens at blive kaldt en tøsedreng er lidt et skældsord. Det siger det hele. At træde ind i drengenes verden og gøre sig gældende der, anses som noget sejt, men drenge får sjældent anerkendelse for at bevæge sig ind i det, der opfattes som pigernes verden.”



