Med ansættelsen af Liv Amalie Nybo Rohlfing som intern projektleder i Digitalisering styrker Dansk Boligbyg indsatsen inden for interne og eksterne digitaliseringsprocesser. Desuden kommer den nye projektleder til at arbejde med bæredygtighed.
Det er et kendt ansigt, der bliver ny projektleder i Dansk Boligbyg. Liv Amalie Nybo Rohlfing har arbejdet som studentermedhjælper i digitaliseringsafdelingen i Horsens. Her er hun nu ansat som intern projektleder pr. 1. februar 2023.
Hun har tidligere arbejdet for Ordrestyring, der leverer software til byggebranchen. Derudover har hun under sit studie været praktikant hos Ginneruparkitekter, hvor hun har været en essentiel del af projektteamet omkring Autismecenter Nymarksvej i Fredericia, som Dansk Boligbyg nu er i gang med at opføre.
”Jeg ser frem til at være med både i frontlinjen og i kontrolrummet og til fortsat at udvide mine kompetencer inden for digitalisering af byggeri,” siger Liv Amalie Nybo Rohlfing og tilføjer, at hun også er glad for at være med til at videreudvikle Dansk Boligbygs arbejde med bæredygtighed.
Hos Dansk Boligbyg værdsætter hun både den åbne og ærlige dialog og følelsen af, at hendes viden og synspunkter bliver taget imod, selvom hun er den nyeste i flokken. Netop dét i kombination med frihed under ansvar betyder meget for den nyslåede projektleder.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

