Selvom krigen fortsat raser i det østlige Ukraine, går livet videre i den vestlige del af landet. Her skal danske ingeniører og arkitekter nu 3D-printe en børnehave i byen Lviv.
270 m2 i højstyrke-beton. Sådan lyder opgaven for danske 3DCP Group, der på seks uger skal skabe rammerne om en ny børnehave i byen Lviv i det vestlige Ukraine.
Her har russernes bombardementer i 2022 ødelagt en lang række bygninger og dele af infrastrukturen, og den skal nu bygges op – blandt andet med dansk hjælp.
Det skriver Dagens Byggeri.
“Vi sagde straks ja til opgaven, da det først og fremmest er et godt karma-projekt, hvor vi får mulighed for at gøre en positiv forskel for et folk og land i nød. Derudover er det en rigtig god mulighed for at vise teknologiens potentiale, som egner sig godt byggeri generelt og især til genopbygning efter katastrofer, da man kan opføre byggerier af høj kvalitet i rekordfart og dermed bygge byer i løbet af måneder i stedet for år.” siger Mikkel Brich, en af grundlæggerne bag 3DCP Group.
Det var den humanitære ukrainske organisation, Team4UA, der kontaktede danskerne omkring muligheden for at deltage i genopbygnignen af Lviv og specifikt den børnhave, der er blevet ødelagt. Og da 3DCP Group, der har godt og vel to år på bagen, har eksperter der er bl.a. arkitekter og printeksperter, var de klar på opgaven.
“Og de ringede til os, fordi vi er nogle af de bedste; vi har styr på materialedelen, hvor vi som de eneste printer med et materiale, som muliggør, at man kan opføre byggeriet med et CO2-aftryk på mindre end 5 kg CO2 per m2 om året, siger han og tilføjer, at nye byggerier højst må udlede 12 kg CO2 om et år,” siger Mikkel Brich.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

