Mere end hundrede danske virksomheder og fem udenlandske mister næste år den prestigefyldte titel som Kongelig Hofleverandør. Det sker som følge af tronskiftet d. 14. januar, og titlerne frafalder præcis et år efter.
Prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” har eksisteret i mere end 100 år og tildeles som en særlig anerkendelse af en virksomhed ud fra en vurdering af kvalitet, forretningsførelse, samfundsansvar og ordentlighed. Der er i dag tildelt 104 hofprædikater til danske virksomheder og fem til udenlandske.
Èn af disse virksomheder er H. Carstensen Malerforretning i Haderslev, der har kunne kalde sig Kongelig Hofleverandør siden 1950, efter at virskomheden havde udført malerarbejde på Gråsten Slot i fjorten år – siden 1936.
“Jeg er da meget ærgerlig over, at vi nu mister det fine titel, og jeg tror, det vil betyde en del for os som virksomhed. Det er en stor del af vores image og vores ansigt udadtil, så det er selvfølgelig en skam, og vi blev faktisk lidt overraskede over det,” siger Gregers Pedersen, der er malermester i H. Carstensen Malerforretning, hvor ordene ”Kongelig Hofleverandør” også pryder facaden.
Ved tronskiftet bortfalder prædikatet som for alle de virksomheder, som det er tildelt, men alle vil dog kunne anvende det tildelte prædikat til udløbet af gyldighedsperioden og som minimum frem til den 14. januar 2025.
Selvom prædikatet frafalder, så er Gregers Pedersen optimistisk for fremtiden, da der er mulighed for at søge om at få det tilbage.
“Vi afventer og ser, for det kan sagtens være, at vi kan få det tildelt igen ved at søge om det. Man har prædikatet i fire år ad gangen, så vi er optimistiske. Jeg tænker umiddelbart, at der er gode mulighed for at kunne beholde det,” siger han.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk