Debatten om hvorvidt man som dansker kan tillade sig at arbejde mindre, kører derudaf i et forudsigeligt moraliserende spor, der næppe vil ændre noget som helst. Det er den eneste gode nyhed i den sammenhæng.
“Glem det, venner.”
Sådan lød det efterhånden berømte citat fra Mette Frederiksen i en debat omkring, hvorvidt danskerne kunne se frem til at komme til at arbejde mindre i fremtiden. Dette var ifølge Statsministeren en ren illusion – tværtimod måtte vi som danskere indstille os på at tilbringe langt mere tid i arbejdets tjeneste i fremtiden.
I samme rille lød en nylig opfordring til lange arbejdsdage fra udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, der er på banen med sin nye bog “Arbejdets land”, som der skal gøres reklame for i diverse interviews. Det kan ingen jo fortænke ham i.
Han har blandt andet været på banen med citatet; “Lad være med at kigge ned i jorden, når du henter dine børn, lige før børnehaven lukker. Gå med rank ryg. Du har intet at skamme dig over. Vær stolt over det kæmpe bidrag, du leverer til samfundet,” som han sagde til Jyllands Posten.
Moralen er til at tage at føle på, og de lange arbejdsdage, de mange timer og den for mange medfølgende følelse af lettere udbrændthed og mangel på overskud, er ikke noget at være ked af eller ærgerlig over, thi det kommer samfundet til gode – og det er i sidste ende det vigtigste, må man forstå.
Kig på tallene
Hvad end man af moral og etik vil trække ned over debatten omkring danskernes arbejdstid, så er mit bud, at hverken Mettes, Kaares eller min egen moraliseren om danskernes arbejdsmoral eller påstand om mangel på samme, vil ændre noget som helst for, om vi arbejder et par timer mere eller mindre.
I et alenlangt interview med Berlingske, formår Kaare Dybvad Bek da også mest af alt at lyde som en fejedreng, der bliver interviewet til den lokale ugeavis om glæderne ved at have fået sit første fritidsjob.
“Det er sundt for folk at have et arbejde. Man får super mange muligheder ud af det, særligt hvis man kommer fra et dårligt udgangspunkt. Man lærer om ansvar og forpligtelser, og man får rigtigt mange kompetencer, som man kan bruge i andre dele af sit liv,” siger den minister, der har sat sig for at få danskerne i arbejdstøjet.
Det er ikke ligefrem den dybe tallerken, der bliver langet over disken med den slags selvfølgeligheder, og deri ligger også en del af problemet for den regering, der maner til selvopofrelse i samfundets interesser.
For hvorvidt Kaare har opdaget det eller ej, så er der gode grunde til at mange danskere snarere påtænker at tage et par timer mere fri hver uge – end at knokle yderligere igennem på arbejdspladsen.
En nylig undersøgelse fra Krifa og Kraka Advisory viser, at 227.000 danske lønmodtagere mistrives på deres arbejdsplads. Hver tiende lønmodtager får ondt i maven ved tanken om at skulle på arbejde, og hver tredje lønmodtager har sendt et sygt barn i vuggestue eller børnehave.
Tidligere på året var If Forsikring på banen med en undersøgelse, der viste, at 74 procent af danskerne oplever negativ stress i forskellig grad. Hos hver tredje har stressperioden varet over et halvt år. I Region Hovedstaden, hvor det står værst til, oplever 81 procent ifølge undersøgelsen negativ stress i varierende grad.
Derudover har en befolkningsundersøgelse som Analyse Danmark har lavet for IDA vist, at 39 procent af de adspurgte indenfor det seneste halve år har arbejdet hjemmefra, selvom de var syge.
Det er bestemt muligt, at Kaare og Mette har sat sig ind i disse mange tal og procenter, inden de gik på scenen med deres budskaber om at arbejde mere for samfundets skyld, men jeg vil tillade mig at tvivle på det.
Den enkelte dansker tager beslutningerne om sig selv og sit arbejdsliv ud fra en næsten udelukkende egoistisk betragtning om, hvad man har lyst til, brug for og orker at bruge sit liv på. Og ligesom ingen vil anfægte Kaare Dybvad Beks ret til at være hægtet helt og aldeles af tidsånden, så vil kun de færreste lægge deres drømme om et mere afdæmpet arbejdsliv i graven, efter endnu en omgang moraliseren fra en minister.
Den slags har vi som borgere og skatteydere allesammen alt for megen erfaring med allerede.
Klaus Thodsen er redaktør på Marketconnect
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk