Der skal mere kontrol og regulering ind over, hvornår du stempler går ind og ud af døren på din arbejdsplads. Det mener man i hvert fald i EU, hvor man nu vil skrue op for krav og regler om, hvor meget du og jeg skal registrere om vores arbejdstid. Man tror, det er løgn, men det er det ikke.
Da jeg for omkring tyve år siden arbejdede på fabrik, skrev jeg hver dag på et stykke papir, hvornår min vagt begyndte og sluttede, hvorefter jeg lagde den i mit dueslag, så den flinke dame inde på kontoret kunne registrere det og give mig løn derefter.
Det var en anden og simplere tid, kan man sige, men man kan også sige, at det var unødigt bøvlet og besværligt for alle parter, mit altid helt fastlagte vagtskema taget i betragtning. Og siden jeg sidste gang trådte ud af fabrikshallen, er jeg da ikke blevet mødt med krav om timeregistrering i nogle af de jobs, jeg har haft.
Den tid kan dog nu være forbi takket være EU, der har tænkt sig skrue op for registreringen af, hvordan vi alle sammen skal angive vores arbejdstid. For i morgen starter lovbehandlingen af en ny EU-regulering, der på papiret har til formål at sænke stress og overarbejde, samt at sikre, at vi alle sammen overholder reglerne om hvile- og arbejdstid. Så langt, så godt.
Dermed kommer der lige lidt mere regulering, lidt mere bureaukrati og lidt mere bøvl ind over dagligdagen hos danske virskomheder og medarbejdere, og det er bl.a. Martin Steen Kabongo, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, ikke ligefrem glad for udsigten til.
“Det er en irriterende dom, og det er et irriterende krav at blive pålagt. Det, der sker nu, er, at man bliver tvunget til at registrere arbejdstiden også på områder, hvor der ikke er et behov for det,” som han siger til DR.
Formynderiets kerne
Kabongos holdning til den nye lov fra EU møder dog ikke opbakning fra alle hjørner af erhvervslivet, hvor Charlotte Drachmann, arbejdsmarkedspolitisk chef i fagforeningen IDA, hvis medlemmer i snit arbejder 42 timer om ugen, er anderledes positivt stemt.
“Det er helt nødvendigt, at vi får gjort noget ved overarbejde. Der er et ret stort, massivt overarbejde. At vi får gjort noget ved den belastning og stress, der er derude, og at der er rigtig meget skyggearbejde, som vi ikke kender til, hvor medarbejderne rent faktisk arbejder mere, end de tidsregistrerer,” siger hun til DR.
Her lander vi pladask i selve bureaukratiets og formynderiets kerne. Vi har et beviseligt problem med stress her til lands, men fremfor selv at komme med løsninger og reelle tiltag, der kan gøre noget ved stressen de steder, hvor der er behov for det, så trækker vi problematikken ned over hovedet på alt og alle. For selvom du går rundt og er ganske stressfri, så skal du ikke komme her og tro, at du kan slippe uden om lovgivning, der sigter mod at redde dig fra stress, overarbejde og andre dårligdomme, du ikke selv lider af.
Bliver forslaget til lovgivning, så kan det være slut med at arbejde så frit og fleksibelt, som du sikkert gør i dag. For loven vil kræve, at du stempler ind og ud – ganske vist digitalt – når du møder ind og går hjem igen, og også når du lige tjekker dine mails, besvarer et opkald eller fixer noget i dit oplæg til i morgen, uden for normal arbejdstid.
At ville bestemme, regulere og diktere, hvordan almindelige virksomheder og medarbejdere skal registrere deres arbejdstid, er formynderi, hvor velmenende bagtanken end er. Oplever man stress på sin arbejdsplads, er det ledelsens ansvar at gøre noget ved det – og er der problemer med at overholde reglerne om hvile- og arbejdstid, er det en sag for myndigheder at tage sig af evt. regelbrud – ikke trække endnu mere lovgivning ned over hovedet på uskyldige mennesker.
Selv de mest velmenende love og regler har en bagside, og én af bagsiderne ved denne nye lovgivning er, at virksomheder og medarbejdere skal underlægges endnu flere regler og mere bureaukrati i et forsøg på at dæmme op for dårligdomme, som lovgivningen næppe vil rykke det mindste ved.
“Jeg håber da så sandelig, at vi kan fortsætte den meget frie måde, vi arbejder på. Ellers må jeg jo se, om jeg kan manipulere det på en eller anden måde,” udtaler direktør i Dinero, Martin Buch Thorborg til DR, og viser med al tydelighed, at opbakning til formynderi trods alt stadig er mere en en positiv indstilling væk.
Klaus Thodsen er redaktør på Marketconnect.dk