Der er kommet et nyt folkeskoleudspil fra regeringens side, og det lægger op til at der skal være mere praktik i folkeskolen. Det er på høje tid, men udspillet kan næppe sætte en stopper for den omsiggribende mangel på arbejdskraft og i fremtiden.
“Hvem skal rense eventkoordinatorens afløb, når den sidste vvs’er dør?”
Sådan spørger Kirsten Birgit i et afsnit af Den Korte Radioavis, da snakken i radiostudiet falder på, hvad vi uddanner unge mennesker til i Danmark, og hvad samfundet rent faktisk mangler af uddannede og faglærte.
For Kirsten Birgit har i sin lille tirade ganske ret i, at vi har forsømt at uddanne næste generation af faglærte, der rent faktisk kan sætte to rør sammen, ordre relæet eller for den slags skyld bare bidrage til den grønne omstilling af hele energisektoren – når alle de uhandy kontornussere som undertegnede ikke kan.
Igennem alt for mange år har befolkningen, og i særdeleshed vores folkevalgte, stirret sig blinde på fortællingen om, at vi skal leve af vores gode ideer, vores videnskab og medicin, og derfor har det været langt højere prioriteret, at børn og unge skulle lære at kode, lave computerspil og apps, end at de skulle kunne bruge en hammer – uden at ende på skadestuen bagefter.
En usikker vej
Det er nemlig afgørende, at vi i en tid, hvor hele landet og store dele af verden kæmper for at gennemføre en grøn omstilling, der kommer til at omfatte snart sagt alle dele af erhvervslivet, at vi har mennesker nok i landet, der rent faktisk kan stå for den praktiske udførelse af alle disse opgaver.
I snart mange år har vi været helt og aldeles afhængige af udenlandsk arbejdskraft, når der har skulle bygges metroer, nedgraves nye typer af internet eller sættes vindmøller/parker op i det ganske danske land og meget, meget andet.
Ifølge tal fra FH kommer Danmark til at mangle ca. 100.000 faglærte i 2030, og som om det ikke er galt nok, så søgte færre end hver femte elev, der forlod Folkeskolen i år, videre mod en erhvervsuddannelse.
Selvom man kan komme langt med at skaffe arbejdskraft fra det store udland til store og små virksomheder, og til alle de mange opgaver der venter som følge af eksempelvis den grønne omstilling – så er det uendeligt uholdbart i længden at skulle være afhængig af udenlandsk arbejdskraft i så høj grad, som Danmark er i disse år.
Ikke grundet arbejdskraften som sådan, men grundet det faktum, at arbejdskraft, der kommer langvejs fra for at løse en opgave, pr. definition er en ukontrollerbar størrelse, der kan vælge af arbejde i Danmark eller vælge at arbejde et andet sted.
Samtidig er det en illusion at tro, at nye prioriteter i det danske skolesystem med et snuptag kan sikre 100.000 nye faglærte inden 2030, men sikkert er det dog, at gøres der ikke noget grundlæggende anderledes ude i folkeskolerne, så ender vi med stadigt flere kontoransatte, som jeg selv, og stadigt færre faglærte, der kan sikre landets infrastruktur og arbejde i alle de virksomheder, der i årevis har ledt med lys og lygte efter den næste medarbejder.
Hvem der skal rense eventkoordinatorens afløb i fremtiden, er dermed stadig et åben spørgsmål.
Klaus Thodsen er redaktør på Marketconnect.