Riget fattes arbejdskraft, og den bør i langt højere grad end i dag kommer fra udlandet, og den vil være med til at styrke både velfærden og den danske model, hvis det gøres på den rigtige måde, mener Karsten Høgild, direktør i Arbejdsgiverforeningen KA.
Der er ikke noget at rafle om. Hvis vi skal fastholde og udvikle den velfærd, vi har i dag, får vi brug for langt flere udenlandske medarbejdere i fremtiden. Manglen på hænder er allerede tydelig i mange brancher, og problemet bliver bare større og større, hvis vi lader stå til.
Analyse på analyse viser, hvor mange milliarder vi som samfund går glip af hvert år, fordi virksomhederne mangler hænder. Det er penge, som vi kunne have investeret i bedre uddannelse, bedre skoler, bedre ældrepleje og grøn omstilling for bare at nævne fire områder.
Når man vurderer, hvor mange medarbejdere vi samlet kommer til at mangle i 2030, svinger forudsigelserne lidt fra prognose til prognose, men konklusionen er kulsort: Hvis vi ikke gør noget, kommer vi alle til at betale en høj pris i form af dårligere og mindre velfærd.
Vi kan skaffe ekstra hænder ved at gøre det mere attraktivt for seniorerne at arbejde længere og ved at sikre, at flere unge fra kanten får fodfæste på arbejdsmarkedet, men der skal mere til. Langt mere til, hvis det for alvor skal batte noget. Og det, der for alvor kan rykke, er udenlandsk arbejdskraft.
Det skal naturligvis være alle kollektive overenskomster, der er anerkendt af Arbejdsretten, som skal kunne benyttes.
Karsten Høgild.
Vi har brug for, at det bliver lettere for virksomhederne at tilknytte udenlandske medarbejdere. Det skal være mindre bureaukratisk. Erfaringen viser, at det er svært at tiltrække borgere fra andre EU-lande, fordi der i mange af de lande også mangler hænder, så vi skal i højere grad kigge udenfor Europas grænser.
Jamen, fører det ikke til masseindvandring, vil kritikerne spørge. Nej, vi åbner ikke bare ladeporten. De udenlandske medarbejdere skal naturligvis have arbejds- og opholdstilladelse, og når de er færdige med at arbejde i Danmark, skal de rejse hjem igen.
Regeringspartiet Moderaterne luftede i sensommeren muligheden for at gøre det lettere for virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, at tilknytte udenlandsk arbejdskraft. Det er en god og fornuftig model, der før har vist sit værd. Da man i sin tid indførte Østaftalen, lettede man vejen til det danske arbejdsmarked for borgere fra en række øst- og centraleuropæiske lande. Det fungerede fint.
Der er desuden den sidegevinst, at en favorisering af virksomheder med kollektiv overenskomst alt andet lige vil styrke den danske model og føre til et mere organiseret arbejdsmarked. Det er der brug for, hvis den danske model skal overleve på sigt. Flere har i forbindelse med Moderaternes tanker foreslået, at det kun skal være FH-overenskomster, der skal lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft.
De tanker tager vi skarpt afstand fra, fordi det vil – hvis de bliver til virkelighed – reelt sikre 3F og kompagni et magtmonopol på det danske arbejdsmarked. Det skal naturligvis være alle kollektive overenskomster, der er anerkendt af Arbejdsretten, som skal kunne benyttes.
Det ville være højst ejendommeligt, hvis politikerne dømmer eksempelvis KAs overenskomst med Det Faglige Hus ude, når selvsamme politikere har indskrevet den i lovgivningen på andre områder som gældende på lige fod med andre anerkendte overenskomster.
Karsten Høgild er direktør i Arbejdsgiverforeningen KA.