Tiderne, hvor en bestyrelse blot samlede 4-5 gange om året og én enkelt gang afholdte strategidag, er forlængst forbi. Værdiskabende bestyrelsesarbejde kræver lang tid og stærkt samarbejde, skriver Karina Goos, prof. bestyrelsesmedlem, i denne klumme.
Bestyrelsesarbejdet er blevet meget mere komplekst i de senere år, og bestyrelsernes medlemmer bruger mere tid på deres mandater end nogensinde før.
Ifølge nogle undersøgelser øgede bestyrelsesmedlemmer deres tidsforpligtelse med 20 procent fra 2019 til 2020 – i kølvandet på pandemien – og forventede, at denne tendens ville fortsætte.
Og faktisk er denne trend blevet bekræftet: I dag skal bestyrelser være permanent involveret – deres ansvar er øget, og der forventes et større engagement fra dem.
For vi taler ikke længere om 4 – 5 møder om året og en strategidag. Faktisk er bestyrelsesmedlemmer i dag løbende involverede i forskellige emner især med hensyn til deres personlige, faglige kompetencer, som er betydelig værdiskabende for virksomheder. Det afspejles nu fair nok i deres øgede honorarer i de sidste par år også i SMVer.
Løbende rådgivning og strategisk støtte
Disruptive teknologier, krævende makrotrends og stigende forventninger betyder øget indsats og en række udfordringer for bestyrelser. Med dette i tankerne er de nødt til at spille en mere aktiv rolle i at føre tilsyn med virksomhedens strategi og risikostyring.
Der er en stigende tendens til, at et bestyrelsesmedlem dedikerer sig til en leder i direktionen og støtter dem personligt og om specifikke emner. En økonomiekspert for eksempel vil arbejde særligt tæt sammen med økonomidirektøren, og en marketingekspert vil arbejde tæt sammen med marketingdirektøren.
Dette mentorsystem mellem bestyrelsen og direktionen har vist sig at være meget effektivt, fordi det yderligere øger den gensidige viden og forståelse af emnerne og bekymringerne.
Udfordringer, som bestyrelser står over for
Samlet set står bestyrelser i dag over for en række forskellige udfordringer, der stiller høje krav til deres møder. Strategi og risikostyring spiller en afgørende rolle af flere årsager, bl.a.:
- AI / Digitale og nye teknologier
- ESG
- Geopolitiske kriser
- Supply Chain udfordringer
- Handelskonflikter
- Regulatorisk pres
- Forskellige megatrends
Effektivitet og overblik tæller
Min erfaring er, at den faktiske tid, der kræves til et godt og værdiskabende bestyrelsesarbejde, den overstiger normalt de oprindelige forventninger ganske væsentligt. Tidsforbruget er dog ikke den eneste faktor, der er afgørende for bestyrelsens arbejde. Global Board Culture Survey viser, at moderat effektive bestyrelser bruger de samme timer om året som de mest effektive.
Med andre ord: Virkelig succesfuldt bestyrelsesarbejde handler ikke om at lægge flere timer, men derimod om at bruge timer mere effektivt.
Bestyrelsernes ansvar er øget. Som bindeled mellem forskellige interessegrupper skal de prioritere opgaver og interesser og træffe vigtige beslutninger. Det bliver stadig vigtigere at være fuldt informeret og klar til at handle på møder og derfor er en højest mulige effektivitet påkrævet.
Bestyrelsen bør derfor
- Formuler klart, hvilke forberedende oplysninger bestyrelsen har brug for.
- Udvikle strategier til aktuelle udfordringer.
- Evaluere deres egen viden og præstation og forbedre den om nødvendigt.
- Optimer konsekvent møder for at opnå de bedst mulige resultater.
- Se på effektivitetsforøgende løsninger såsom en bestyrelsesportal.
Karina Goos er professionel bestyrelsesmedlem og strategisk rådgiver.