Der bliver længere og længere mellem kalendre og plakater med letpåklædte kvinder på de danske værksteder, skurvogne og mange andre steder. For tiderne er skiftet, og med tiderne er også indstillingen til diversitet ændret.
Engang så man dem mange steder; plakaterne og kalendre med halvnøgne kvinder, der satte lidt kulør på arbejdsdagen i landets værksteder, fabrikshaller, og hvor man nu ellers kunne støde på dem.
Men i dag bliver de mere og mere et særsyn, og det er der gode grunde til, mener Jacob Klit, direktør for snedkervirksomheden, Toppenberg H.O.K, hvor man har forbudt netop denne form for vægkunst.
“Det var ikke fordi, de egentlig hang nogen steder. Men der lå en stor bunke et sted i et hjørne, og da jeg så det, var det anledning nok til at få indført et nedskrevet forbud, selv om det var en uskreven regel i virksomheden i forvejen,” siger Jacob Klit til DI Business.
Virker stødende
Ved årsskiftet igangsatte TEKNIQ Arbejdsgiverne, erhvervsskolen TEC og Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) et samarbejde om at få kalenderpigerne ud af erhvervsskolerne også.
“Det kan ikke passe, at man som ungt menneske skal forholde sig til forældede kalendere med halvnøgne damer, når man gerne vil tage en erhvervsuddannelse som eksempelvis elektriker eller smed på en erhvervsskole. Det sender et helt forkert signal og hører ikke hjemme, når vi samtidig er optagede af at få flere dygtige unge af alle køn ind på uddannelserne,” sagde Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne i den forbindelse.
For Jacob Klit er det netop også vigtigt, at Toppenberg H.O.K kan tiltrække nye medarbejdere af begge køn, og at medarbejderne i det hele taget bliver mødt af et miljø, de kan genkende sig selv i på arbejdspladsen.
Han indrømmer da også, at selvom snedkervirksomheden ikke mangler arbejdskraft, så er det længe siden, der har været en kvindelig kandidat til et job.
“Det er efterhånden et godt stykke tid siden, vi har fået en ansøgning fra en kvinde. Det er vi kede af, for det er et kæmpe plus for virksomheden, at vi har kvinder i teamet. Det giver en anden dynamik, som det er svært at sætte ord på, men det virker bare bedre,” siger han til DI Business.
For Julie Kølskov Madsen, der er formand i EEO, er der ingen tvivl om, at det signal, de bedagede kalendre og plakater sender og er et udtryk for, kan være med til at holde kvinder fra erhvervsskolerne og bestemte brancher.
“Det virker stødende, og det er absolut ikke fedt at blive mødt af den slags, når man møder op for at få undervisning. Problemet er jo, at man på den måde udelukker halvdelen af befolkningen, som kommer til at føle sig udenfor,” sagde hun i forbindelse med samarbejdet med TEKNIQ Arbejdsgiverne og TEC.