Når der investeres i at skabe miljø, funktioner og nærhed, bliver de tidligere erhvervsområder pludselig attraktive – især for virksomheder, der søger ny adresse.
Der er i dag generel pladsmangel for virksomheder i København, og det får mange til at kigge mod alternative områder, når jagten går ind på nye kontorer.
Det oplever man hos ejendomsselskabet Wihlborgs, hvor man især kan se, at når caféer, grønne byrum og moderne erhvervsliv får plads side om side, bliver tidligere oversete kvarterer pludselig attraktive igen.
“Vi ser en markant efterspørgsel på kontorer i gamle industrikvarterer, der er i gang med at forvandle sig til levende byområder med kort afstand til offentlig transport, indkøbsmuligheder, caféer og grønne områder. Mennesker søger hen, hvor der er liv, og mange finder det vigtigt at kunne leve og arbejde i samme område,” siger porteføljechef i Wihlborgs, Johan Tofte.
Det handler om at kunne skabe en helhedsoplevelse, hvor arbejde og hverdag går hånd i hånd.
Lars Schou, rekrutterings- og HR-ekspert.
Han mener videre, at de gamle industrikvarterer er ved at finde ny relevans – ikke mindst i virksomhedernes kamp om at tiltrække dygtige medarbejdere, ikke mindst på grund af hybridarbejde og mere fleksible arbejdstider, da det for mange ansatte er vigtigt, at kontoret er integreret i et område med stor tryghed.
“Et kontor, der ligger i et øde industrikvarter, er mindre attraktivt i dag – især for medarbejdere, der arbejder tidligt eller sent. For mange kan det være forbundet med utryghed at færdes i et øde industrikvarter på dage, hvor man har sent fri. Generelt foregår der en tydelig bevægelse mod områder med liv hele døgnet, hvordet hele menneskes behov er i fokus,” siger han.
Ifølge rekrutterings- og HR-ekspert Lars Schou er arbejdspladsens placering i stigende grad er blevet en afgørende faktor, når virksomheder skal rekruttere nye medarbejdere.
“Det betyder enormt meget for medarbejdere – især de yngre og dem med 5-10 år i arbejdslivet – at arbejdspladsen ligger i et attraktivt område, hvor man kan få ordnet dagens gøremål og samtidig være en del af noget levende. Folk vil kunne spille padel, handle og drikke kaffe – alt sammen i umiddelbar nærhed af deres arbejdsplads. Det handler om at kunne skabe en helhedsoplevelse, hvor arbejde og hverdag går hånd i hånd,” siger han, og peger videre på, at tendensen er blevet markant stærkere de seneste år.

