International rekruttering: Beskæftigelsesminister frygter for sammenhængskraften – brancheorganisation er helt uenig

De danske virksomheder kæmper for at skaffe nye medarbejdere, og mange må opgive at besætte de ledige pladser. Samtidig frygter beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) at åbne en ‘ladeport’ for udenlandsk arbejdskraft.

Hvem skal udfylde de mange tomme pladser i de danske virksomheder?

Det er et af tidens helt store spørgsmål, og selvom mange præsenterer mulige løsninger på problemet, ser det problemet ikke ud til at blive mindre lige foreløbigt. Hos IT-Branchen har man forudset, at Danmark om otte år kommer til at mangle 200.000 it-specialister, og i mange andre brancher kigger man også langt efter den næste medarbejder, som er mere end almindeligt svær at finde.

”Det er stærkt bekymrende, at vi mangler de digitale håndværkere, der skal bygge og sikre vores fremtidige samfund. Hvis vi ikke får løst den udfordring, risikerer vi lavere vækst, beskæftigelse og velfærd i forhold til resten af Europa,” sagde Natasha Friis Saxber, CEO i IT-Branchen, i marts måned om den dystre forudsigelse.

Fokuser på de unge

Èt sted, man kan finde mange af de medarbejdere, der mangler i en lang række brancher og sektorer, er uden for EU, hvor der eksempelvis kan rekrutteres mange it-folk, kokke til restaurationsbranchen og mange andre stillinger.

Men spørger man landets beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), er det ikke en gangbar vej at gå.

“Som regering er vi nødt til at have blik for helheden. Det spørgsmål, jeg er nødt til at stille mig selv som minister, som den enkelte arbejdsgiver ikke behøver stille sig selv, er, at hvis de får de medarbejdere, lad os sige fra et afrikansk land, hvad betyder det så for sammenhængskraften?”, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen til Politiken.

SVM-regeringen har ellers længe talt om manglen på arbejdskraft som et af landets største problemer, men nu mener Ane Halsboe-Jørgensen, at vi i Danmark i langt højere grad skal uddanne os ud af problemet, og få mere fokus på at ansætte de mennesker, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, såsom de i alt 43.000 unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse.

“Når jeg siger, at udenlandsk arbejdskraft ikke kan være hele svaret, er det, fordi jeg stadig kan se, at vi har 43.000 unge, der hverken er i uddannelse eller i arbejde, og som jeg i hvert fald synes, vi skal forsøge at gribe i de her gode tider,” siger hun til Politiken.

Uforståeligt

Ideen om først og fremmest at se på de muligheder for rekruttering, der er at finde inden for landets egne grænser, giver man dog ikke meget for hos brancheforeningen, HORESTA..

”Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor store dele af erhvervslivet har måttet skrue ned for blusset, fordi man ikke har hænder og hoveder nok. Det er svært at forstå, hvorfor regeringen skifter politik lige nu og her”, siger HORESTAs direktør for politik og bæredygtighed, Mette Falkenberg Rasmussen.

Især ministerens argument om, at den internationale rekruttering fra eksempelvis et afrikansk land, skulle være med til at ødelægge sammenhængskraften i Danmark, fejer Mette Falkenberg Rasmussen helt af bordet.

”Det er vi helt uenige i. Der er tale om mennesker, som ryger direkte i beskæftigelse og i øvrigt forlader landet igen, når deres arbejdstilladelser udløber. Arbejdsmarkedet har en ekstrem god evne til at integrere udlændinge i samfundet, fordi de her lærer Danmark og danskerne at kende. Derfor er det svært at se, at det skulle kunne skade sammenhængskraften. Desuden viser mange undersøgelser, at udlændinge i arbejde skaber milliardoverskud til det danske samfund”, siger Mette Falkenberg Rasmussen.