Maribo er igang med at blive et europæisk kraftcenter. I den lollandske by er en ny erhvervspark skudt op på få år, og tiltrækker allerede mange arbejdspladser.
Der er blevet satset store beløb på erhvervsområdet på Lolland de seneste år. Øen er godt på vej til at blive en stærkt center for den grønne omstilling, men også andre erhverv har fremgang.
I Maribo har kommunen således solgt alle erhvervsarealer i den nyanlagte erhvervspark på bare tre år. Selv om det er gået stærkt, så har kommunen og erhvervsorganisationen forberedt sig på situationen. I forbindelse med den oprindelige projektering blev der lagt planer for en udbygning af erhvervsparken i fire faser, hvor den første fase netop er fuldført. Nu åbner kommunen for en fuld udbygning.
“Man investerer jo ikke borgernes penge i et projekt som det her uden at have en berettiget forventning om, at det vil bidrage til kommunens udvikling og økonomi. Men det er selvfølgelig utrolig glædeligt, at vi sammen med Business Lolland-Falster så hurtigt er lykkedes med at skabe et helt nyt erhvervsområde på Lolland-Falster”, siger borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen.
De sidste ca. 50.000 m2 af den første udbygningsfase for Maribo Erhvervspark blev solgt til den nordtyske investor og projektudvikler Peper & Söhne. Den videre markedsføring af erhvervsparken sker i et samarbejde mellem Business Lolland-Falster og Robert C. Spies Nordics. Fuldt udbygget vil Maribo Erhvervspark udgøre et areal på i alt 88 hektar.
“Det, vi ser nu, er en realisering af det Femern-potentiale, man har talt om i mange år. Fuldt udbygget kommer Maribo Erhvervspark til at fremstå som et nordeuropæisk kraftcenter inden for transport, logistik og industri midt mellem metropolerne Hamborg og København”, siger Mikkel Wesselhoff, adm. dir. i Business Lolland-Falster.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

