Hotel- og restaurantbranchen råber på mere arbejdskraft: Nøglen ligger i lavere skat, mener Dansk Industri

Manglen på arbejdskraft i hotel- og restaurantbranchen står at læse i de stigende konkurstal, mener man hos HORESTA. Hos Dansk Industri (DI) vil man i sin 2030-plan bruge milliarder af kroner på at skaffe arbejdskraft gennem lavere skatter.

Der er snart ikke den branche i Danmark, der ikke mangler arbejdskraft i større eller mindre omfang. Fra it-specialister til sygeplejersker, fra lastbilchauffører til kokke er problemet det samme; der er alt for få ledige på markedet.

I hotel- og restaurantbranchen har der i 3. kvartal været 76 konkurser, hvilket er en stigning på 38 procent sammenlignet med gennemsnittet for 3. kvartal i 2015-2019. I forhold til 3. kvartal 2022, viser de nye konkurstal en stigning på syv procent. Og ifølge Jeppe Møller-Herskind, som er kommerciel direktør i HORESTA, skal baggrunden for branchens stigende konkurstal da også findes i manglen på hænder.

“De altoverskyggende udfordringer i branchen er i øjeblikket øgede omkostninger og en akut mangel på kvalificeret arbejdskraft. Den cocktail betyder, at nogle virksomheder ikke har tilstrækkeligt med medarbejdere og derfor ikke kan generere nok omsætning eller et stort nok overskud til at fortsætte driften,” siger han.

Lavere skat og bedre rammevilkår

Hos DI er man udmærket bekendt med de store problemer, som manglen på arbejdskraft giver i mange af landets brancher, og derfor vil man sænke skatten på løn for i alt 15 mia. kroner for at få flere til at arbejde mere. Ifølge DI vil dette øge arbejdsudbuddet med knap 12.500 gennem skattelettelser, hvilket er cirka tre gange så meget som regeringen indtil videre har lagt op til.

“Behovet for mere arbejdskraft både nu og i fremtiden er så stort, at vi som samfund er nødt til at investere mere i at få flere hænder på arbejdsmarkedet. Ved at sænke skatten på arbejde på en række områder kan vi øge arbejdsudbuddet markant,” siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

Også Jeppe Møller-Herskind kigger mod landets ansvarlige politikere for at finde en løsning på problemet, der kostede hele 74 konkurser i løbet af 3. kvartal i år, hvilket er omkring 42 procent flere konkurser sammenlignet med gennemsnittet for samme periode i 2015-2019.

Dog ser han først og fremmest en udfordring ved de gældende rammevilkår for at tiltrække ansatte uden for landets egne grænser.

“Det er et stort problem og derfor er vi meget optagede af at skabe bedre rammevilkår for branchen ved blandt andet at gøre det nemmere at rekruttere international arbejdskraft,” siger han.

Hos DI foreslår man udover skattelettelsen på i alt 15 milliarder kroner også, at den planlagte top-topskat opgives, og at der tværtimod afsættes ekstra 2 mia. kr. til at sænke de højeste marginalskatter yderligere. DI vil først og fremmest udmønte dem via en lempelse af det såkaldte ”skrå skatteloft”, sådan at den højeste skat på sidst tjente krone bliver den samme i alle landets 98 kommuner uanset kommuneskatten.

“Det er til gavn for os alle, at der er medarbejdere nok, så vi kan blive undervist og passet og plejet i det offentlige, eller vi kan få gennemført den grønne omstilling. Omvendt gavner det ingen, at vi jager højtlønnede danskere og deres arbejdspladser ud af landet – eller for den sags skyld, at de fortsætter med at klumpe sig sammen i hovedstadens lavskattekommuner. Det er en fælles opgave at tackle disse udfordringer, og derfor er vi også klar til at investere i den,” siger Emil Fannikke Kiær.