Samspillet mellem Wolt og restauratørerne er særdeles usundt for langt de fleste caféer og restauranter. Men udbringningstjenestens position på markedet gør desværre, at det for mange er nødvendigt at acceptere tjenestens krav, der ifølge Freja Brandhøj, Politisk Direktør ved DRC, Danmarks Restauranter og Caféer, er helt urimelige.
Udbringningstjenesterne, ikke mindst Wolt, har under coronakrisen haft usandsynlig stærk medvind, hvor salg på platforme i lange perioder var restauranternes eneste mulighed for at sælge deres produkter og danskernes eneste mulighed for at få noget mad, de ikke selv har lavet. Den helt usædvanlige situation har Wolt brugt til at få sig en ret enestående markedsposition.
I Aalborg tog man tidligere på året konsekvenserne af det, og 30 restauratører opsagde deres samarbejde med Wolt. 28 af dem er nu tilbage ved tjenesten. Men det, at de er tilbage, er ikke et tegn på tilfredshed. Det, at restauranter stadig benytter sig af Wolt, på trods af den skyhøje provision og de kontraktlige urimeligheder, beviser desværre vores oprindelige pointe om, at der er tale om et usundt tvangsægteskab der ikke er til at vriste sig ud af.
Restauranter kan på den ene side ikke leve med aftalen, fordi de kan ikke tjene penge på Wolts platform, men på den anden side kan de heller ikke leve uden, fordi Wolt som platform giver dem synligheden med deres vilde markedsføringsmuskler – og det spil har de ganske enkelt ikke råd til at udeblive fra.
Prisklausuler
Jeg anerkender selvfølgelig markedskræfterne – men uanset hvilken provision Wolt eller andre tjenester vælger at tage for deres ydelse, så anfægter vi især et element ved Wolts forretningsmetoder. Prisklausulerne.
Vi mener at prisklausulen i de kontrakter, som Wolt præsenterer virksomhederne for, er skæv, og det har vi derfor bedt Konkurrencestyrelsen om at kigge efter i sømmene. Vi afventer stadig deres svar, selvom vi indsendte anmodningen i juni måned.
Situationen er den, at restauratøren skriver under på en aftale, hvor restauratøren får lov at fastsætte priserne, men samtidig fraskriver sig retten til at kunne prisregulere ved fysisk salg og onlinesalg på egen hjemmeside. Den samme ret bibeholder Wolt dog, fordi de fortsat kan tilbyde forbrugeren rabatter på Wolts onlinesalg. Og den del er vi stærkt i tvivl om rimeligheden i.
Så kan den kække ansatte i Wolt sige, at restauranterne bare kunne lade være med at skrive under på urimelige kontrakter. Men man kunne jo også vende den om at sige, at Wolt skulle lade være med at lave så urimelige kontakter og huske på, hvem det er, der skabte dem, og hvem det er de skal leve af fremover. Hele fundamentet hos Wolt bygger jo på restauratørerne – så jeg vil kraftigt opfordre dem til at slå ørene ud og lytte – også selvom flere er vendt retur til platformen.
Pyramidespillet
Endnu en af vores kritikpunkter går på Wolts indslusning i deres univers. Her er der tale om et grotest pyramidespil, hvor man belønnes jo mere autonomi, man giver fra sig. Første skridt er restaurantens hjemmeside som forbinder dig til Wolt, dernæst er der Wolt-appen og til de dedikerede er der Wolt plus.
Des længere du går med Wolt, jo billigere bliver det som forbruger – og jo mere bliver du belønnet som restauratør. Det gør, at spændetrøjen strammes endnu mere i det her ægteskab, og det gør det nærmest umuligt at komme ud af, fordi du har fjernet din egen ret til at bestemme og udvikle din egen butik, du er 99 % afhængig af Wolt.
Som løsning på manglende indtjening forslår Wolt så os og restauratøren, at man tvinger dips og ekstra ligegyldige ting og sager med i bestillingen, som er stort set gratis for restauratøren at lange over disken og ned i halsen på forbrugeren – men det er altså hverken god service eller særlig bæredygtigt. Så det mener vi ikke er den rigtige vej at gå – og forbrugerens irritation over forhindringerne og den stødt stigende pris rammer restauratøren, ikke Wolt.
Løsning
Uanset hvilken provision Wolt tager, så skal de stoppe med at binde restauratørerne til en prisklausul. Restauratøren skal selv bestemme sine priser i den fysiske butik og i deres egen online handel.
Min pointe kan principielt konsummeres ned i én enkelt pointe, nemlig at Wolt er blevet meget, meget store og som Pippi siger, så skal ”den som er vældig stærk også være vældig rar.”. Her mener jeg ikke, at Wolt skal være et altruistisk forehavende, men jeg efterspørger i høj grad noget rimelighed og noget ordentlighed.
Freja Brandhøj er Politisk Direktør i Danmarks Restauranter og Caféer.