Mange virksomheder er startet med et partnerskab, hvor to eller flere er gået sammen om den gode forretningside. Men ifølge erhvervsjurist Kristin Assaad, glemmer mange at lave en ejeraftale, og det kan få konsekvenser.
Den gode idé, et stort talent eller et hul i markedet har været baggrunden for mange af de virksomheder, vi kender og arbejder for i dag.
Hvad end man laver medicin, tømrerarbejde eller har fundet sin egen niché indenfor modetøj online, så opstår der mange nye virksomheder hvert år, og en stor del af disse startes som partnerskaber mellem to eller flere, der er gået sammen om at skabe forretningen.
“Det er lidt som et parforhold. Man starter i forelskelsesfasen, og alt er spændende og nyt, og man tænker slet ikke på alt det, der kan gå galt. Men alle udfordringerne kommer henad vejen, og så er det vigtigt at være godt forberedt,” siger Kristin Assaad, der er erhvervsjurist og grundlægger af den juridiske virksomhed, LegalUp samt Iværksætterretshjælpen, der hjælper mange danske SMVer.
Styr på juraen
Når man starter virksomhed sammen, er der mange tvister og udfordringer, der lige så langsomt kan opstå og vokse sig store henad vejen, og her er anbefalingen fra Kristin Assaad, at man så tidligt som muligt får lavet en ejeraftale, der er en juridisk kontrakt mellem ejerne.
“En ejeraftale er spillereglerne mellem kapitalejerne, og den tager stilling til alt det, der kan opstå af problemer og udfordringer mellem dem. Den sikrer, at alt foregår efter en fælles aftale, og at ingen således kan stille urimelige krav eller blokere for det, der er blevet bestemt. Jeg plejer at sige, at den sikrer et godt partnerskab og en god skilsmisse.”
De potentielle udfordringer, der kan opstå i en virksomhed, er mange og kan ofte vise sig at være problematiske og omkostningstunge, hvis man ikke har styr på det formelle. Derfor sparer mange sig selv og andre mange problemer ved at have den slags på plads allerede inden situationen skulle opstå.
Der er nemlig talrige eksempler på partnere, der misligholder deres kontrakt eller mangel på samme og f.eks. økonomiske uoverensstemmelser, tillidsbrud, dårlig kommunikation. Samtidig kan der opstå situationer af en helt anden slags, hvor en ejeraftale kan fungere som rettesnor for kapitalejerne.
For måske ønsker den ene partner efter et par år ikke at være med i foretagendet længere. Måske opstår der alvorlig uenighed om retningen for fremtiden. Måske bliver virksomheden opkøbt.
“Bliver man eksempelvis opkøbt af en anden virksomhed, hvem har så bestemmelse i virksomheden, og hvordan skal beslutningen tages? Den slags spørgsmål har man allerede svar på, hvis man laver en ejeraftale, og dermed sparer man sig selv for potentielt meget store problemer og uenigheder,” siger Kristin Assaad.
Hun fortæller samtidig, at det ikke er usædvanligt, at der opstår konflikter, hvis den ene part vil sælge virksomheden, mens den anden part ikke vil, og dermed er der opstået en alvorlig kløft i samarbejdet.
“Tvister mellem kapitalejerne kan være katastrofale for virksomheden. Der er mange eksempler på, at virksomheden simpelthen må lukke ned, og det er ikke bare skidt for ejerne, men også for de ansatte, der så mister deres job.”