Der skal bygges op imod 40.000 nye boliger samt nye bydele i København, men professionelle udlejere får afslag på at renovere og omdanne de mange uudnyttede boligarealer til boliger, da kravene ikke tager højde for det enkelte projekt. En grotesk situation, mener direktør i ejendomsselskabet Financia A/S.
Der mangler boliger i København, og det har sat gang i kommunens planer for nye byggerier. I alt er planen, at der skal bygges 40.000 bye boliger i byen for at dæmme op for den akutte boligmangel, der i dag er udsigt til.
Hos det rådgivende ingeniørfirma, Peter Jahn og Partnere, undrer man sig dog over, at kommunen satser ensidigt på at bygge nyt – fremfor også at udnytte de uudnyttede kvadratmeter, der allerede i dag er til rådighed overalt i byen.
“Kommunen spænder ben for sig selv. Deres kommuneplan er kun tiltænkt nybyggeri, hvilket gør det svært for vores kunder at leve op til præcis samme krav, når det gælder omdannelse af deres bygninger og loftrum fra 1800 og 1900-tallet. Det er selvsagt ikke muligt,” siger Martin Daniel Nielsen, partner i Peter Jahn og Partnere.
Han oplever, at kunderne får afslag på på reetablering af nye lejligheder i deres eksisterende ejendomme. Det er især kravene til fælles udearealer, der gør det umuligt for bygningsejere at leve op til standarderne.
Ifølge kommuneplanen skal der nemlig være et bestemt antal pladser til cykler og udearealer pr. beboer ved etablering af nye boliger. Krav, der kan være svære at imødekomme, især når der er tale om at genoprette boliger i eksisterende ejendomme.
Grotesk situation
Også hos ejendomsselskabet Dansk Financia, undrer direktør, Per Solberg Hansen, sig over, at eksisterende regler forhindrer genetableringen af lejligheder i rum, der tidligere har tjent samme formål. Han mener, at kommunen dermed taler imod sine egne intentioner.
“Jeg forstår ikke, at overborgmesteren går rundt og proklamerer, at man skal kigge på alternative og ekstraordinære løsninger for at imødekomme boligmanglen, når de så afviser sager, hvor disse muligheder faktisk kan blive en realitet,” siger han.
Selvom kommunen på et dialogmøde i efteråret gav udtryk for, at de ville se mildere på ansøgninger om re- og etablering af lejligheder, er virkeligheden desværre bare en anden.
Helt konkret står Dansk Financia med fire lejemål på 1. sal i en boligudlejningsejendom i den attraktive bydel Nørrebro. Med ønsket om at omdanne disse lokaler, der i en periode har været anvendt til kontorer, til boliger målrettet studerende, unge par og enlige forældre, står han med udfordringen om at skabe flere kvadratmeter udenfor.
Per. Solberg Hansen fortæller, at Dansk Financia vedr. disse lejemål på Nørrebro først fik afslag på ansøgningen grundet “manglende udearealer”, og da man så ville omdanne et tomt butikslokale til cykelparkering, blev afslagets begrundelse lavet om til, at det ville være i strid med lokalplanen, der kun tillader publikumsorienteret erhverv.
“Det er grotesk, at kommunen i den konkrete sag kræver etablering af flere cykelparkeringspladser for at tillade omdannelse af kontorer til bolig, for i forhold til antallet af cykler, der parkeres ved ejendommen, gør det jo ingen forskel, om lokalerne bruges til kontor eller bolig. Med mindre naturligvis, at kommunen er af den opfattelse, at man ikke skal cykle til arbejde, hvis man arbejder på et kontor på Nørrebro,” siger han.
Kritik af bygningsreglement
Hos Peter Jahn og Parterne er budskabet klart: ‘Reglerne spænder ben for udviklingen’.
Man mener, at det især er kravet om friarealer, som ofte står i vejen for en bedre udnyttelse af bygningsmassen.
“Og det er ærgerligt i en by som København, der har succes med at skabe grønne områder og tilbyde beboere bynære naturoplevelser af høj kvalitet,” mener partner, Martin Daniel Nielsen, og tilføjer:
“Vi møder ofte boligforeninger, som fortæller, at de sjældent bruger gården eller tagterrassen i deres ejendom til ret meget, fordi de bor lige ved siden af en park eller et andet område, som de benytter i langt højere grad. For dem giver kravene om friarealer ikke altid mening.”
Samtidig opfordrer han til, at Københavns Kommune revurderer rammerne for deres byggeansøgningsproces:
“Vi savner en bedre dialog med kommunen. Systemet er simpelthen for firkantet. Min opfordring er, at vi lader beboerne selv komme til orde,” siger han.