En kommende lovgivning om at forbyde brugen af tolke ved køreprøver kan muligvis forhindre snyd, men det kan også forringe transportbranchens muligheder for at tiltrække nye chauffører, frygter Dansk Industri (DI) og ATL – Transportens Arbejdsgivere.
Der mangler hænder på rattet rundt om i de danske vognmandsforretninger, hvor medarbejderne bliver ældre – og der kommer længere og længere mellem de nye ansatte.
Selvom vejtransportsektoren for øjeblikket oplever en nedgang i aktivitet, står branchen stadig over for en udfordrende situation med hensyn til rekruttering.
For rigtig mange nuværende lastbilchauffører nærmer sig pensionsalderen, og der er en lavere tilgang af unge til arbejdsmarkedet. Samtidig er det også blevet vanskeligere at tiltrække arbejdskraft fra udlandet.
Det vakte derfor stor undren blandt transportvirksomhederne, da transportminister Thomas Danielsen i december indgik en aftale med kørelærerforeningerne om et kommende forbud mod brug af tolke ved køreprøver.
Lars William Wesch, branchedirektør i ATL – Transportens Arbejdsgivere, påpeger, at dette forslag, der sigter mod at forhindre snyd ved køreprøver, kan afskrække mange fremmedsprogede borgere fra at søge job i transportsektoren.
“Transportbranchen er allerede afhængig af at kunne rekruttere chauffører, der måske ikke behersker dansk eller engelsk, men som besidder de nødvendige evner og viljen til at arbejde som chauffør. Et tolkeforbud ved køreprøver vil skabe en yderligere sproglig barriere, som kan afskrække mange fremmedsprogede fra at vælge dette erhverv. Dette vil lægge ekstra pres på en allerede presset branche og samtidig begrænse den enkeltes jobmuligheder,” siger han.
I februar sendte ATL, DI Transport, 3F Transport, Dansk Erhverv, DTL og DTL-A et fælles brev til transportminister Thomas Danielsen og opfordrede ham til dialog. Ministeren har imidlertid ikke ønsket at mødes.
Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport, undrer sig over ministerens beslutning om at øge branchens rekrutteringsudfordringer.
“Det undrer mig, at ministeren ikke viser større imødekommenhed og inviterer til en fælles dialog, hvor vi kan finde en løsning, der både kan bekæmpe de enkeltstående tilfælde af snyd ved køreprøver – hvilket naturligvis er uacceptabelt – uden at skabe endnu større udfordringer for branchens rekruttering,” siger han.
Regelændringen vil også påvirke køreprøver til almindelige B-kørekort, som ofte er en forudsætning for adgang til en lang række job inden for områder som rengøring, vareudbringning og hjemmehjælp. Et forbud mod tolke vil derfor også have store konsekvenser for mange andre brancher.
Karsten Lauritzen mener, at der bør findes en mindelig løsning på problemet.
“Det virker besynderligt, hvis vi i 2024 ikke kan finde alternative løsninger til at forhindre snyd end ved at indføre et tolkeforbud. Kunne der være teknologiske løsninger, der kunne opfylde samme formål som en tolk og samtidig sikre integriteten af køreprøverne? Når en hel branche og fagforeninger står sammen om en sag, er det ofte et tegn på, at den politiske løsning ikke vil fungere i praksis. Vi håber, at ministeren vil genoverveje denne sag.”