Gaderne flyder med det, og vi smider alle sammen store mængder ud hvert år. Emballageaffald udgør en femtedel af alt affald produceret i Danmark, men nye tiltag vil gøre noget ved problemet.
Få ting er så praktiske som at kunne tage sin kaffe, sin mad eller en snack med sig på farten – eller at få leveret mad direkte til hoveddøren. Det er nemt og bekvemt, man slipper for opvask, for emballagen smides bare i skraldespanden.
Sådan gør mange af os tit og ofte, og selvom det er nemt, så producerer det meget store mængder affald. Danske indbyggere har den højeste mængde affaldsproduktion per indbygger i EU med 845 kg om året. En femtedel af dette kommer fra emballageaffald – svarende til 165 kilo.
I en ny analyse peger Boston Consulting Group (BCG), Aarhus Kommune, Tomra Reuse og Plastic Change på det store potentiale for pant ved takeaway-emballage.
”Mens verdensøkonomien har nydt godt af vores store forbrug, har det kostet på miljøfronten. En af de store syndere er éngangs-emballage fra bl.a. takeaway. Målt på vægt udgør emballage til mad og drikkevarer næsten halvdelen af affaldet i kommunernes skraldespande,” siger Peter Jameson, der er Managing Director & Partner i BCG og leder projektet.
Nyt initiativ
I netop Aarhus Kommune har man derfor valgt at slå sig sammen med VISA og returvirksomheden Tomra Reuse, der driver mere end 80.000 returautomater på verdensplan, om at skabe et fælles pantsystem i et samarbejde mellem restaurationsbranchen og kommunen.
På den måde kan bl.a. caféer og restauranter i byen tilbyde sine kunder, at de kan få genbrugt deres emballage, der efter brug returneres i returautomater, indsamles, vaskes og redistribueres til takeaway-stederne. Projektet forventer en 130 tons reduktion i affald i offentlige skraldespande årligt.
”Vores analyse viser, at overgangen til genbrugelig takeaway-emballage kan reducere takeaway-affald med 75 procent for hvert stykke emballage som erstattes med genbrug. Samtidig ser vi en 45 procent reduktion i drivhusgasser. Genbrug af emballage vil dertil resultere i renere byer, flere arbejdspladser og reduktion af affaldseksport,” siger Peter Jameson.
Bliver initiativer som pantsystemet i Aarhus Kommune udvidet til at omfatte hele Danmark, er det muligt at reducere omkostningerne, viser analysen, og det er en fordel, understreger Louise Lerche-Gredal, adm. direktør, Plastic Change.
“I dag er det miljøet og klimaet, der betaler en høj pris for brug-og-smid-væk-kulturen. Derfor er omstillingen fra engangsbrug til genbrug en bunden opgave, hvor storskala genbrugssystemer spiller en afgørende rolle. Jo større system, jo større reduktioner af affald og drivhusgasser – og jo bedre er forudsætningerne også for brugerne, virksomheder og myndigheder.”
I den første fase af dette forsøg fokuserer det nye pantsystem på beholdere til varme og kolde drikke, som f.eks. en takeaway-kaffekop. Når koppen afleveres på et TOMRA Reuse-indsamlingssted, holder kunden sit kontaktløse Visa-betalingsmiddel – f.eks. kort, telefon, smartwatch – på betalingsterminalen og modtager straks pantrefusionen på den konto, der er knyttet til det anvendte betalingsmiddel.
Afhængigt af forsøgets succes er det planen at udvide systemet til også at omfatte andre typer takeaway-emballage.
“Jeg er meget glad for at kunne annoncere vores partnerskab med Visa. Sammen ønsker TOMRA og Visa at bidrage betragteligt til den cirkulære økonomi ved at implementere nye løsninger, der sikrer, at værdifulde ressourcer genbruges eller genanvendes. Vi mener, at vores nye automatiserede indsamlingssteder kan spille en afgørende rolle i at reducere miljøpåvirkningen ved at fremme mere bæredygtig adfærd,” siger Geir Saether, Senior Vice President Circular Economy & Head of TOMRA Reuse.