Der er ikke udsigter til flere beskæftigede i den private sektor de kommende årtier, viser beregninger foretaget af Dansk Industri. Det er en ulykke, der skal stoppes, mener erhvervsorganisationen.
Der foregår en kamp på det danske arbejdsmarked, som man ikke umiddelbart får øje på med det blotte øje. For udadtil går det jo godt, endda så godt, at regeringen for nyligt fandt et økonomisk råderum, der var 16 milliarder kroner større end forventet frem mod 2030.
Det lyder jo godt, men det dækker samtidig over en anden og langt mere problematisk sag. For Dansk Industri (DI) har ud fra Finansministeriets såkaldte konvergensprogram beregnet sig frem til, at der de næste 17 år frem mod 2040 er der ikke udsigt til flere medarbejdere til de private virksomheder, når der ses på udviklingen i den strukturelle private beskæftigelse.
Siden 2010 er den strukturelle private beskæftigelse er steget med knap 18.000 personer om året, men det ser ud til at være slut nu, hvis man spørger i DI.
“Den strukturelle beskæftigelse vil vokse en smule i de kommende år. Men den lille stigning risikerer at blive ædt af flere offentligt ansatte. Den offentlige beskæftigelse kan nemlig stige med 20.000 frem mod 2030 afledt af regeringens prioriteringer af bl.a. demografisk træk, forsvar og sundhed, og derefter med yderligere 42.000 frem mod 2040,” siger Morten Granzau Nielsen, vicedirektør i DI.
Holder beregningerne stik – og gøres der ikke noget ved det – vil den private beskæftigelse faktisk falde med 1.400 personer om året i gennemsnit, når Danmark kommer ind i 2030’erne.
“Virksomhederne har med andre ord ikke mulighed for at løfte omsætning og salg og skabe værdi for samfundet ved at ansætte flere medarbejdere. Derfor kan væksten kun komme fra øget produktivitet, men her ser udsigterne heller ikke prangende ud i de kommende år,” siger Morten Granzau Nielsen.
Han påpeger, at skøn af produktivitet er forbundet med stor usikkerhed, men med de nuværende skøn er der udsigt til en vækst i dansk BNP på 1,2 frem for 1,6 pct. frem mod 2040. Dette vil svare til ca. 300 milliarder kroner.
“Det er simpelthen en ulykke, hvis ikke vi får gjort noget ved det,” siger han, og håber samtidig, at regeringen fastholder sine store ambitioner om at få frisat og reformeret den offentlige sektor.