Den Føvling-baserede palleproducent, Dansk Export Emballage, har med en satsning på ny teknologi skabt nye arbejdspladser i virksomheden, og fået yderligere gang i eksporten.
Planer om ny teknologi kan ofte sætte en skræk i livet på medarbejderne i produktionsvirksomheder, da man frygter, at den nye teknologi kan komme til at overtage de jobs, som udføres af de ansatte.
Sådan var det også i Dansk Export Emballage, der har hjemme i Føvling i Sydjylland, men efter at have præsenteret medarbejderne for den nye teknologi, i form en af en specialfremstillet robot, var stemningen anderledes let.
Det skriver Jydske Vestkysten.
“Og så måtte jeg jo skuffe dem og fortælle, at de nok blev nødt til at tage godt imod nogle nye kolleger, når robotten blev installeret,” siger direktør og medejer, Hardy Vølund til Jydske Vestkysten.
Mere konkurrencedygtige
Siden den nye robot er blevet opstillet hos virksomheden, har man ansat hele fem nye medarbejdere, således at den samlede stab i dag kommer op på 37 ansatte.
Den nye teknologi har derudover haft den effekt, at produktionsprisen pr. palle er halveret, og dermed kan de penge, der før blev brugt på produktion nu bruges andre steder i virksomheden.
“Det var ikke sket uden robotten, som har skåret toppen af prisen på vores paller, så de er blevet mere konkurrencedygtige,” siger Hardy Vølund til Jydske Vestkysten.
Dansk Export Emballage forventer at sælge 100.000 paller i år, og samtidig er emballagefabrikken i gang med at få opstillet et stort telt, der skal fungere som lager af producerede varer.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk