Fremtidens teknologier kommer til at spille kraftigt ind på danske virksomheder. Det var blandt emnerne på Lederkonferencen om kunstig intelligens og ledelse i Sakskøbing i fredags.
Robotterne kommer!
Det har man sagt mange gange gennem årene, og selvom det sikkert har været sandt inden for flere områder, så er der også en potentiel sandhed om årene, der kommer.
Fredag var netop robotter, kunstig intelligens og ledelse var på dagsordenen, da på Lederkonferencen i fredags hos Scandinavian Impact i Sakskøbing på Lolland.
Her blev der især talt om, hvordan kunstig intelligens påvirker vores virksomheder og ikke mindst, hvordan det påvirker os som virksomhedsledere.
“Hvis du arbejder som en robot er der fare for at en robot tager dit job. Fordi AI er lige så menneskelig som en brødrister og det er meget kompliceret for ikke at sige umuligt at lave en robot, der kan gøre det samme som et menneske,” sagde Christiane Vejlø, der er fremtidsanalytiker og ekspert i kunstig intelligens, fra scenen.
Også Louise Opprud, der er fremtidsforsker med speciale i innovation og teknologi, samt indehaver af virksomheden Work Life Lab, gav sit syn på fremtidens teknologi og dets impact på danske virksomhedsledere.
“Vi har brug en digital arbejdskultur, fordi en række af vores digitale vaner er forfærdelige for vores hjerne. Digitale medier forstyrrer os 56 gange i løbet af en arbejdsdag og det tager os sammenlagt 2 timer om dagen at komme tilbage til vores opgaver. Vi spilder 40 % af vores arbejdstid fordi den ikke er organiseret ordentligt.”
Hun mener samtidig, at de nye teknologier har gode muligheder for at lette det arbejde, mange i dag sidder med.
“Derfor er det vigtigt, at vi forstår at udnytte kunstig intelligens til at frigøre energi til de opgaver og projekter, vi brænder for,” sagde hun fra scenen.