En lavere marginalskat vil give trække flere gode ting med sig i kølvandet, end man tidligere har antaget, viser nyt studie. Det bør give stof til eftertanke, mener Carl Andersen, politisk konsulent for Dansk Erhverv.
Det er markant billigere at reducere skatten på sidst tjente krone, end man traditionelt har antaget. Et nyt studie om virkningerne af marginalskattelettelser viser, at den umiddelbare indtægtstab som følge af skattelettelsen i høj grad opvejes over tid af stigende lønninger og de deraf følgende højere skatteindtægter.
Denne udvikling gavner ikke kun den enkelte dansker, men også virksomhederne og det danske samfund som helhed. Det er nemlig gennem produktivt arbejde, at velstand og velfærd opstår.
Professor Henrik Kleven fra Princeton University og professor Claus Thustrup Kreiner fra Københavns Universitet har sammen med en gruppe af skatteforskere udarbejdet en ny rapport om de afledte effekter af at nedsætte marginalskatten.
Et realistisk billede
Rapporten tager udgangspunkt i skattereformen fra 2009, hvor mellemskatten blev fjernet, og topskattegrænsen hævet. Forskerne konkluderer, at det er betydeligt billigere for samfundet at give lettelser på den sidst tjente krone, end tidligere antaget. De har undersøgt, hvor meget lønnen steg før skat ud over det forventelige i årene efter skattelettelserne.
Resultatet viser, at for hver procent lønnen stiger efter skat på den sidst tjente krone, øger folk deres indkomst før skat med mellem 0,3 og 0,5 procent. Dette er tre til fem gange mere end den 0,1 procent elasticitet, som ministerierne normalt anvender i beregningerne af omkostningerne ved skattenedsættelser- eller forhøjelser.
Når politikere beslutter at sænke skatten for dem med høj indkomst, stimuleres de højtlønnede til at stræbe efter forfremmelser eller nye job med øget indkomst. Dette resulterer i, at de højtlønnedes samlede skattebetaling ikke falder så meget som Finansministeriets nuværende regnemodeller antyder.
Årsagen hertil er, at Finansministeriets modeller primært er tilpasset timelønnede og deres umiddelbare produktivitetsforbedringer på kort sigt efter skattelettelser. Da de fleste topskattebetalere dog ikke er timelønnede, medregner forskerne i det nye studie konsekvenserne af forfremmelser eller jobskifte, der fører til lønstigninger over tid.
Rapporten fokuserer altså på de langsigtede virkninger af en topskattelettelse og giver et mere realistisk billede af den samlede skattebetaling.
Top-topskat vil sænke skatteindtægterne
I Dansk Erhverv er vi begejstrede over de nye resultater, som forskerne har frembragt. Det er afgørende, at den seneste forskning og viden på dette område indgår i diskussionen om den kommende skattereform. Resultaterne viser med al tydelighed, at det vil være skadeligt for det danske samfund at indføre en ny top-topskat ovenpå topskatten.
Danske virksomheder risikerer at skulle betale mere i løn til deres mest værdifulde ansatte, mens produktiviteten falder, hvis regeringens forslag om en ny top-topskat gennemføres. Dette resultat kommer ikke bag på os, da vi længe har vidst, at økonomiske incitamenter spiller en afgørende rolle, når mennesker skal træffe beslutninger.
Derfor vil indførslen af en ny marginalskat på astronomiske 61 procent, som følge af den foreslåede top-topskat, være ødelæggende for velstandsskabelse. Desuden har beregninger fra Skatteministeriet vist en betydelig usikkerhed forbundet med den provenuberegning, som den nye skat bygger på – herunder at næsten halvdelen kan undgå at betale den, grundet at de er selvstændige.
Skatteministeriet anvender en elasticitet på blot 0,03, når de beregner effekten af top-topskatten. Det nye studie finder derimod elasticiteter, der er 10-15 gange større end Skatteministeriets skøn. Konklusionen er, at indførelsen af en top-topskat ikke vil øge skatteindtægterne, tværtimod.
Dansk Erhverv opfordrer til at have fokus rettet på at sænke skatten for borgere i beskæftigelse samt lægge et ensidigt fokus på GINI-koefficienter spænde ben for lettelser i både top og bund.
Carl Andersen er politisk konsulent for familieejede virksomheder hos Dansk Erhverv.