Arveafgiften er stadig et af de spørgsmål, der spiller en stor rolle for de familieejede virksomheder i Danmark. Nu vælger briterne måske at lægge afgiften i graven, og danskerne bør følge trop, mener Carl Andersen, politisk konsulent for familieejede virksomheder hos Dansk Erhverv.
Både nordmændene og svenskerne har for længst afskaffet deres arveafgift. Nu tyder noget på, at Storbritannien bliver det næste land i rækken til at gøre det samme. Den konservative regering, under ledelse af premierminister Rishi Sunak, overvejer nemlig helt at afskaffe arveafgiften, hvilket svarer til en skattelettelse på 60 mia. kr. “over there”.
Der er i forvejen en lang række undtagelser til afgiften i Storbritannien. For eksempel er land- og skovbrug fritaget for arveafgift, hvilket også gælder unoterede familieejede virksomheder. Noterede familieejede virksomheder får 50 pct. nedslag. Arv til ægtefælle er fritaget – ligesom i Danmark.
Arveafgiften er til gengæld høj på alt andet og er for nuværende på hele 40 pct. Den rammer dog først boer over 4,3 mio. kr. til børn og 2,8 mio. kr., hvis der ikke er børn. Der er ingen grænse for, hvad man kan give i gaver, så længe de gives mindst 7 år, før døden indtræffer, da gaverne ellers vil indgå i opgørelsen af boet. De 40 pct. reduceres til 36 pct., hvis man donerer minimum 10 pct. af sin formue til velgørende formål.
Tidligere har der været rygter om, at Storbritannien ville halvere skatten til 20 procent. Men nu er meldingen en fuld afskaffelse. Det sætter ekstra pres på den danske bo- og gaveafgift, som nu kommer til at stå stadig mere alene, både i Skandinavien, EU og resten af OECD.
Bedre vilkår i udsigt
Danske familieejede virksomheder har markant sværere ved at blive drevet videre til næste generation uden store omkostninger. Med en skat på 15-36,25 pct., som rammer allerede fra 325.000 kr., og en tilsvarende gaveafgift, der rammer fra 74.000 kr., uden nogen former for undtagelser, stiller de danske virksomheder i en markant ringere konkurrencesituation end tilsvarende virksomheder i vores nabolande.
Danmark er allerede hårdt presset af høje skatter på løn, aktie- og kapitalindkomst sammenlignet med vores nabolande. For at skabe incitament til at stifte virksomheder, tænke langsigtet i forhold til investeringer og formue, samt yde en ekstraordinær indsats, skal det være mere attraktivt at foretage sådanne dispositioner end det er i dag.
I dag straffes det at skabe noget, der kan gives videre til ens børn og børnebørn, så de kan få et bedre liv og flere muligheder end man selv havde. Sådan bør det ikke være, da det er til stor skade for vores lokalsamfund, nationalt ejerskab og den grønne omstilling.
Derfor er det også glædeligt, at regeringen har meldt ud, at man fra 1. januar 2025 vil sikre familieejede virksomheder bedre rammevilkår. Både med en skematisk værdiansættelse, der skaber både forudberegnelighed og reduceret beskatning, men også ved en nedsættelse af satsen fra 15 pct. til 10 pct. for unoterede ejerandele i virksomheder. Det er over 1,3 mia. kr. i skattelettelse til dansk erhvervsliv.
Ligeledes er der sket små fremskridt med den seneste skattereform, der øger den skattefrie bundgrænse fra 325.000 kr. til 350.000 kr. i 2026 og 375.000 kr. i 2029. Boafgiften for søskende reduceres også fra 36,25 pct. til 15 pct. fra 2027.
Hvis det stod til os i Dansk Erhverv, skulle man lægge en plan for en fuld udfasning af bo- og gaveafgiften, hvilket blot vil koste 3 mia. kr. udover det, der allerede er vedtaget politisk.
Man kunne starte med at sikre en fælles sats mellem erhvervsaktiver og øvrige aktiver på 10 pct. Ligeledes bør den reducerede sats for søskende gælde både arv og gaver, samt søskendes børn. Herved undgår man en masse værnsregler og afgrænsningsproblemer.
Carl Andersen er politisk konsulent for familieejede virksomheder hos Dansk Erhverv.