Danske Lyras, der har udviklet en sikker og mere klimavenlig måde at behandle fødevarer på, har vind i sejlene. Og det giver nu medarbejderne en aktiegevinst.
Det er gået stærkt for Lyras, de seneste år. Siden grundlæggelsen i 2017 har virksomheden og beskæftiger i dag 70 mennesker, hvilket er en vækst på 60 på bare to år.
“Vores medarbejdere spiller en central rolle for vores eksplosive fremgang, og den ansvarsfølelse vil vi gerne belønne ved at tilbyde dem et medejerskab. Fællesskabet er en afgørende faktor for vores succes, både som virksomhed, og også for det overordnede mål om at bidrage til at løse klimaudfordringerne,” siger Rasmus Mortensen.
Besværlig proces
Grundlæggeren har opfundet teknologien raslysering, der eliminerer mikroorganismer i væsker med ultraviolet lys, og den teknologi har på få år skabt en vækstvirksomhed. Nu har Rasmus Mortensen besluttet, at samtlige medarbejdere skal have udstedt medarbejderaktier.
“Medarbejderaktierne er ikke tænkt som et økonomisk incitament i sig selv, for vi har allerede meget dedikerede ansatte. Aktierne erstatter ikke lønforhøjelser eller andre fordele. Det handler heller ikke om, at de skal arbejde mere. Det er en ren anerkendelse af indsatsen og vores taknemmelighed over for det arbejde, de leverer,” siger han.
Dog er det kommet meget bag på grundlæggeren, hvor besværligt det er at udstede den slags aktier til sine medarbejdere. Reglerne på området er indviklede, og det har i alt taget godt og vel et år at få alt på plads.
“For os handlede det jo om, at vi gerne ville belønne medarbejderne. I stedet virkede det nærmere som om, at vi skulle straffes for at gå den vej. Der var jo ikke tale om at snyde vores ansatte for fordele som lønforhøjelser og andre goder. Ved at gøre medarbejderne til aktionærer er det en ekstra gulerod til at skabe noget sammen,” siger han.
Hos Dansk Industri ser chef for SMV og iværksætteri, Sine Linderstrøm, medarbejderaktier som et attraktivt supplement til lønnen, som også kan medvirke til at tiltrække talenter. Men reglerne er meget komplekse og svære at navigere i.
“Den store udfordring er, at man skal lave en værdiansættelse af sin virksomhed, for at vide hvor stor en procentmæssig andel medarbejderaktierne udgør af lønnen. Det er i sagens natur mere krævende, når der er tale om en unoteret virksomhed, der ikke, som en noteret virksomhed, kan slå en daglig børskurs op. Iværksætterne må derfor typisk tilkøbe rådgivning eksternt for at få lavet denne værdiansættelse, hvilket kan være omkostningstungt,” siger hun.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk