Anna Hedegaard: Tre måder, regeringen kan hjælpe den grønne omstilling i SMVerne

Den grønne omstilling af Danmark er det helt store emne i dansk erhvervsliv, men mange støder ind i forhindringer og politisk bureaukrati. Anna Riis, CEO & Co-Founder i The 0-Mission, giver her sit bud på, hvordan den grønne omstilling kan faciliteres bedre fra politisk side.

Danske virksomheder leder efter måder, de kan nedbringe deres CO2-udledning på. De bruger skærer ned på deres energiforbrug, bruger så vidt muligt grøn strøm, de flyver mindre og prøver at køre på el frem for benzin.

Men at slå ind på den grønne bane, kan også være en særdeles besværlig, bureaukratisk og forvirrende proces for alle, der ikke har deres ekspertise på dette felt.

Anna Riis er CEO i The 0-mission, en dansk virksomhed, der sælger abonnement på solparker, til virksomheder, der gerne vil bidrage til, at der opstilles ligeså meget grøn energi, som de forbruger.

Her giver hun sit bud på, hvordan man fra Christiansborg kan gøre den grønne omstilling lettere for danske SMV’er.

Politisk langsommelighed

For en del år siden sad jeg som særlig rådgiver i klimaministeriet, og dengang var den grønne omstilling i høj grad politisk drevet, mens mange virksomheder kun gjorde det, der som minimum blev krævet af dem.

I dag er det lige omvendt. Nu skal politikerne snarere passe på, de ikke står i vejen for erhvervslivets høje ambitioner. Virksomhederne er langt bedre til at igangsætte initiativer, og mange store virksomheder sætter skrappe krav til deres leverandører om, hvilke tiltag de skal leve op til.

Èn af de udfordringer, der er med at opstille mere grøn strøm til danske virksomheder, er, at det svært at få tilladelser til opstilling af solparker og vindmølleparker. Planmyndigheden ligger i kommunerne, og det gør, at hovedfokus i processen ligger på naboernes behov, frem for samfundets behov for mere vedvarende energi. Det er sådan set forståeligt nok –det er det, kommunalbestyrelserne er sat i verden for.

Men det sinker udbygningen af den grønne energi, og vi kan jo se, at selv klimaministeren har opgivet at få flere vindmøller sat op på land de næste to år.

Jeg så gerne, at planmyndigheden blev lagt over til staten, der også har ansvaret for at vi når i mål med klimamålsætningerne. Et nationalt blik på arealanvendelsen vil sikre, at der rent faktisk afsættes de nødvendige arealer og at parkerne placeres, så der både tages hensyn til sårbar natur og behovet for afstand og afskærmning i forhold til naboer.

Selvfølgelig skal befolkningen ikke bare ignoreres, men omvendt skal der findes bedre løsninger end dem, vi har i dag. For vi har behov for mere grøn energi.

Ny tilgang til certifikater

Flere og flere virksomheder vil gerne bidrage til at der opføres flere vindmøller og solceller, og det er absolut en god ting. Men desværre fungerer markedet for grøn strøm og grønne certifikater dårligt.

Faktisk bidrager langt de fleste certifikater ikke til mere grøn strøm på elnettet – det er de simpelthen alt for billige til. Problemet er at virksomheder får samme bonus i klimaregnskabet, hvis de køber et billigt certifikat fra en vindmølle, der for længst er betalt over skattebilletten, som de gør, hvis de selv gør noget aktivt. Det kunne f.eks. være at sætte solceller på taget, at tegne en såkaldt Power Purchace Agreement eller abonnere på en solpark, der ikke er skattefinansieret.

Jeg mener, at det er helt forkert, at det udløser samme bonus i klimaregnskabet, og det gør ikke mindst, at mange vælger den billige og nemme løsning. De fleste er nemlig slet ikke klar over, at de dermed ikke bidrager til, at der opføres mere grøn strøm

Ser vi mod eksempelvis Tyskland, udsteder de kun grønne certifikater fra sol og vindparker der er 100% privat finansierede. Den løsning ligger lige på den flade, og bør implementeres i dag snarere end i morgen.

Værdiløse offsets

Der er visse emissioner, vi ikke kan komme uden om. Når vi eksempelvis skal på forretningsrejse, og skal flyve til fjerne lande, så udleder vi CO2 – og derfor køber mange såkaldte offsets, som sikrer, at den udledte CO2 på forskellige måder genoptages, bl.a. ved at plante træer, der kan optage CO2en igen.

Disse har dog i mange tilfælde vist sig at være komplet værdiløse, og en nylig afsløring viste omfattende snyd med offsets. Der er altså et stort behov for regulering, for det er et meget komplekst område, som den enkelte virksomhed tit ikke har en chance for at gennemskue.

Der er stort potentiale i at optage mere kulstof i bl.a. jord og skov, men alle metoder er ikke lige gode. Derfor bør der indføres regler for, hvor længe kulstoffet skal lagres, før det udløser et offset, og hvordan lagringen af kulstoffet skal dokumenteres og overvåges.

Det vil også bidrage til at skabe et marked i Danmark, hvor bl.a. landmænd vil kunne skabe en ny indtjeningskilde gennem mere klimavenlige landbrugspraksiser.

Den nuværende mangel på regulering giver en enorm mistillid til systemet. Det betyder, at man som virksomhed risikerer at blive taget ved næsen, og at mange til sidste slet ikke vil benytte sig af offsets. En regulering, der satte præcise krav til offsets, vil kunne gøre en stor forskel for SMV’ernes muligheder for at reducere deres klimaaftryk.